Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Jørn Lund - Dansk i skred... | bog.guide.dk

En resigneret mand om forandringer i vores sprog

Sprogprofessor Jørn Lund fremstår i sin nye bog som en iagttager med butterfly og knickers og notesbog. I stil med professor Higgins, men uden dennes vilje til at gøre noget ved elendigheden.

Sprog
Jørn Lund
Dansk i skred – 52 sproglige opstrammere

208 sider, 199 kr.

Gads Forlag


B97593574Z.1_20140318174805_000+G3PBD3NI.2-0.jpg

Det er forfatterens ugentlige artikler om sprog i Dagbladet Politiken, der ligger til grund for denne lille bog – ikke »lægger til grund«, som han skriver ironisk i forordet.

Bogens 52 nedslag rummer mange sjove og skarpe analyser af forandringer i de danske sproglandskaber, »fra Karen Blixens Afrika til magtens korridorer, fra erhvervslivets bonede gulve til krejlernes kræmmermarkeder og atleternes arenaer«, som det hedder på bogens bagside med karakteristisk dannet allitteration. Der er også en del om de unges degenererede sprog, som volder så megen sorg og ubehag hos de ældre generationer.

Jørn Lund skriver og taler selv et yderst korrekt dansk, men det ligger ham fjernt at insistere på det som korrekt. Lund er sprogiagttager, ikke sprogrøgter; han ser sproget skride omkring sig, men mener ikke, at der er noget at gøre ved det, på trods af at han er formand for Dansk Sprognævn.

Hans bog er blevet en bestseller, og køberne er dem, som ville ønske, at man kunne stille noget op mod forfaldet, måske endda igen hævde et rigsdansk, men her får de ikke megen hjælp.

»Sprog ændrer sig,« konstaterer Lund tørt og resigneret – det er der ikke noget at gøre ved.

Han nøjes selv med at iagttage malstrømmen og blive »distraheret« indimellem. Senest har han sat 25 ord – herunder brysk, hoven, hæmsko, kæphest og livrem – på ordenes dødsgang. Det bliver forhåbentlig løgn.

Sproglig pop

Med Jørn Lund har man fornemmelsen af en iagttager med butterfly og knickers og notesbog i stil med professor Higgins, men uden dennes vilje til at gøre noget ved elendigheden.

Derfor forbliver Lunds bog pop, underholdning som så meget andet: Når der alligevel ikke er noget at stille op mod forfaldet, hvorfor så ikke bare more sig lidt over det? Skidt så med, at danskere skal bruge undertekster, når de ser danske film, og at gymnasieelever ikke kan læse Karen Blixen eller Klaus Rifbjerg – skønt det sidste kunne man måske endda leve med. (Det var en ond vits!)

Jørn Lund afviser trods sine 68 år bestemt at være sprogkonservativ, hvilket han også bedyrede i et interview her i avisen ved bogens udgivelse.

Men måske var det netop en sprogkonservativ, som man skulle have som formand for Dansk Sprognævn – af hensyn til almendannelsen og den kulturelle kontinuitet.

Lunds egen dannelse er der ikke noget i vejen med, men fejl sniger sig ind. At forfatteren Erich Maria Remarques navn i virkeligheden skulle være Kramer (s. 194) er Jørn Lunds kedelige kolportering af en myte, som nazisterne satte i værk i 1930’erne med det formål at tilsværte forfatteren. Hans rigtige navn var Erich Paul Remark. Nazisterne konstruerede fiffigt et anagram af efternavnet og påstod derudfra, at Remarque var jøde.

Anmeldelse af Euny Hong - The Birth of Korean Cool

13-09-2014: Mens Kina har brugt sine digitale kræfter på overvågning og kontrol, har Sydkorea skabt et økonomisk mirakel med popmusik og kultur. Fascinerende ny bog om landet, der dansede sig fra tredjeverdens-fattigdom til blød magt og rigdom. Læs artikel

Anmeldelse af Friedrich Nietzsche - Schopenhauer som opdrager

17-04-2014: Nietzsches hyldestskrift til sin læremester Schopenhauer er også relevant læsning i dagens Danmark. Læs artikel

Anmeldelse af Karsten R.S. Ifversen & Jens M. Lindhe - Generøs by. Københavns nye arkitektur

10-01-2014: Kritikeren Karsten Ifversen og fotografen Jens M. Lindhe bedømmer det nye København i en bog, der er flot, velskrevet og forudsigelig. Læs artikel

Anmeldelse af Jens Peter Christensen - Grundloven – atten fortællinger

26-10-2013: Hverken den personlige frihed eller den private ejendomsret er så ukrænkelige, som vi går og tror. Jens Peter Christensen fortæller vidende og engageret om den danske grundlov, som han trods alt er ganske glad for. Læs artikel

Anmeldelse af Finn Korsaa - Det er ikke alle haner der galer – om maskulinitetens vilkår i det moderne matriarkalske samfun

22-10-2013: Der er en grund til, at unge mænd på deres polterabend ironiserer over et liv i lænker. Psykolog Finn Korsaa diagnosticerer den danske mand. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...