Anmeldelse: Ib Bondebjerg: Virkelighedsbilleder

Filmbog

Ib Bondebjerg:

Virkelighedsbilleder

500 sider, 338 kr.

Samfundslitteratur

At dansk dokumentarfilm er og gennem det seneste årti har været i medvind, kan ingen med bare den mindste filminteresse være i tvivl om. Danskproducerede dokumentarfilm vinder til stadighed priser på store festivaler og har også fundet deres egen lille eksistensberettigende biografplatform i det danske distributionssystem. Det er så afgjort ikke længere forbundet med noget støvet og fodformet at se eller lave dokumentarfilm; en genre, der i tematikker og ikke mindst formeksperimenter er eksploderet i en grad, så det ikke er til at bestride, at de største filmambitioner i dansk film lige nu findes hos dokumentaristerne.

Professor ved Insitutut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet Ib Bondebjerg har nu taget konsekvensen af, at der endnu aldrig er blevet skrevet en samlet indføring til den danske dokumentarfilmhistorie, men det rettes der så sandelig op på med ”Virkelighedsbilleder”, der står som en sober og yderst grundig gennemgang – en art virkelighedens modstykke til filmgrundbogen ”100 års dansk film” af Eva Jørholt og Peter Schepelern, m.fl.

Traditionel form

Ib Bondebjerg afviger ikke fra den akademiske lærebogs traditionelle form, hvilket gør den overskuelig, men også en smule trættende at læse. Bogens første del placerer dokumentarfilmen historisk og skaber de nødvendige sondringer mellem tv-dokumentar og kunsterisk dokumentar og præsenterer desuden DFI's støttesystem (med inddragelse af DR og TV2), der er grundlaget for tilblivelsen af de fleste dokumentarfilm. Ved man intet eller meget lidt om dokumentarfilm i forvejen, er dette et perfekt sted at begynde, men også læsere med større indblik i genren og den danske filmverden som helhed vil få nyt at vide.

Bondebjerg gennemgår desuden på titelniveau under en række forskellige genremæssige overskrifter et udvalg af de væsentligste film, der er produceret på dansk jord siden 1960'erne (med enkelte undtagelser også før). De veksler i længde, og Bondebjerg bruger dem til på forskellig vis at belyse de delpointer, der løber frem mod den samlede konklusion.

Rigeligt med roser

I de mange og gode filmbeskrivelser savner man dog en større grad af kritisk brod. Mange af filmene er lavet inden for det seneste årti, og det kunne have været klædeligt, hvis ikke alle film fik roser med på vejen. Flere af dem er decideret ringe, mange middelmådige og ikke så få ujævne. Der var ikke gået noget af dansk dokumentarfilms succeshistorie, hvis det blev indrømmet at ikke alt, der produceres for som oftest meget få penge (selvfølgelig) ikke er genialt.

De unuanceret positive tilkendegivelser virker irriterende og en smule overfladiske, men det ændrer ikke på, at ”Virkelighedsbilleder” vil være en uomgængelig introduktion til dokumentargenren og en glimrende lærebog.