Anmeldelse: Hugh Goddard: Den sande tro

Religion

Hugh Goddard: Den sande tro - Kristne og muslimer mellem konfrontation og sameksistens

368 sider, 250 kr.

Vandkunsten

En dialogorienteret, men også ret urealistisk bog om de hårdtprøvede kristen-muslimske relationer i historisk belysning.

Bogen er udgivet i det såkaldte Carsten Niebuhr Bibliotek, en skriftrække »om aspekter af islamisk kunst, kultur og religion«. Forfatteren er professor i kristen-muslimske relationer ved Edinburghs universitet.

Det er en meget detaljeret gennemgang af de kristen-muslimske relationers historie igennem århundreder, som har været præget af nogen fredelig sameksistens og en masse modsætninger og krig. Forfatteren ønsker at etablere den historiske sammenhæng, inden for hvilken attituder og holdninger udvikledes.

Feltet er den teologiske ende af et mere omfattende og mere kompleks forhold mellem Vesten og den islamiske verden.

Fordomme skal væk

Det er en såkaldt dialogorienteret bog, som gerne vil rydde banen for fordomme, så tingene kan bevæge sig fremad ad mere solbeskinnede veje. Mange vil dog føle sig foranlediget til at læse bogen med den kritiske sans skærpet.

Der er en sær mangel på realisme i bogen, som har en tendens til at afgrænse sig fra virkelighedens verden ved at trække sig tilbage til et sneglehus af teologihistorie.

»Hvilken model er så den bedste for et fremtidigt forhold mellem kristne og muslimer?« spørger Goddard således afslutningsvis.

»Efter min opfattelse,« svarer han selv, »er det dén, som (teologen) Kenneth Cracknell har beskrevet, der ser dem som ”pilgrimsbrødre udi den sandhed, som ingen af os endnu har begrebet i dens umådelige omfang” (?) Kristne og muslimer er derfor pilgrimsbrødre, der sammen med andre er på vej mod sandhedens erkendelse, og ingen af dem er de stolte besiddere af sandheden - selvom nogle kristne og nogle muslimer tilsyneladende godt kan lide at betragte sig selv som sådan.«

Som olie og vand

Pilgrimsbrødre? Ja, håbet beskæmmer ingen, som man siger, men dét er i sandhed et stort og skælvende håb, nærmest en drøm i betragtning af, hvor sløjt det tegner. Og for det meste har været. Lad os se det i øjnene: Islam og kristendommen har historisk været som olie og vand, når de ikke lige var som ild og vand.

I pressemeddelelsen, der følger med bogen, refereres der forhåbningsfuldt til Det Arabiske Forår som et tegn på, at »islamisme ikke er den eneste politiske forandringskraft i den muslimske verden.« Vi får se. De seneste meldinger fra valget i Tunesien og fra overgangsregeringen i Libyen er vel ikke særligt lovende.

Bogen er 11 år gammel, fra før 11. september. Den er søgt aktualiseret med en artikel af forfatteren fra 2009.