Hvor kommer friheden fra?

Historie

Henrik Gade Jensen (red):

13 frihedstænkere

229 sider, 199 kr.

Forlaget Center for Politiske Studier

Er udkommet

Vi har i Vesten opnået en enestående frihed, men hvor kommer den fra og hvad er frihed i grunden? Spørgsmålet er aktuelt, for kender vi ikke frihedens forudsætninger, kan vi heller ikke forsvare den mod de mange fjender, som den har fået.

Man griber derfor begærligt ud efter bogen ”13 frihedstænkere” udgivet af den liberale tænketank Cepos, der byder på en række fremstillinger af vidt forskellige frihedstænkere fra 1400tallets Machiavelli til 1900-tallets Milton Friedmann.

Bidragene er pædagogiske, ofte underholdende og ikke mindst Henrik Gade Jensens kapitel om George Orwell, Mikael Jalvings forsvar for Machiavelli og Christopher Arzrounis essay om forfatteren til Laura-bøgerne gør bogen til en decideret læsefornøjelse.

Individet eller samfundet
En god del af de 13 frihedstænkere var ikke demokrater i vor forstand og minder dermed om, at demokrati og frihed - stik i mod hvad vi er vant til at mene - ikke nødvendigvis er det samme. Det totale demokrati kan være det totale tyranni, en kvælende kollektivisme, der træder den enkelte under fode. Og det er lige præcis friheden for den enkelte, individet, som bidragene kredser om.

Hvad kommer først, individet eller samfundet? Overvægten af bogens liberale forfattere siger individet. Måske derfor begynder bogen først med Renæssancen, selv om der er tænkt frihedstanker før den tid.

Men først med Thomas Hobbes i 1600-tallet formuleres ideen om det helt suveræne ur-individ, der, hævder Hobbes, var der før samfundet, og som derfor kun kan acceptere samfundet som et sekundært nødvendigt onde.

Det får Jalving til lige lovligt kækt at udnævne Hobbes til opfinder af individet, selv om man et andet sted i bogen kan læse Søren Kierkegaards understregning af, at ”hin enkelte” er helt central i Jesu forkyndelse. Kierkegaard peger altså på en helt anden, langt ældre kilde til frihed.

Stritter i alle retninger
Bogen stritter på den måde i flere retninger og ville have vundet meget ved at have givet mere plads til diskussion mellem de forskellige frihedstænkere.

Er menneskene f.eks. lige for loven eller lige fra fødslen? Hobbes og Locke hævder det sidste - alle mennesker er født frie og ifølge Locke også lige (sjovt nok ikke lige smukke og kloge), mens Hume og Burke som gode konservative afviser spekulationer over menneskets absolutte ur-rettigheder som tankespind.

Absolutte menneskerettigheder hører ikke hjemme i samfundsmæssige forhold, formaner Burke, der afviser, at friheden er et abstrakt, universelt, enerådende princip. Gøres fornuft og frihed absolut, fører det ironisk nok til absolut ufrihed, var Burkes evigt aktuelle pointe, som han så bekræftet i Den Franske Revolutions ragnarok.

I munden på hinanden
”13 frihedstænkere” synger altså ikke en enstemmig sang om frihed, men taler i munden på hinanden. Besynderligt nok går bogen en stor bue uden om det sidste årtis kamp om ytringsfriheden. Det er ellers her, slaget står, og her frihedens pris betales i disse år.

Denne mangel ændrer ikke ved, at bogen både oplyser, underholder og udfordrer til debat.

En tænksom udgivelse, der gør tænketanken ære.