Anmeldelse:
Anmeldelse: 6 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Henning Knudsen - Fortællingen om.. | bog.guide.dk

Anmeldelse af Henning Knudsen - Fortællingen om Flora Danica

Botanisk: Vel var vi fattige, men derfor behøvede vi ikke være dumme. Ny udgave af det megalomant ambitiøse pragtværk Flora Danica byder på en videnskabelig-æstetisk lystvandring blandt malurt, gråbynke, ulvelav ...

Botanisk pragtværk
Henning Knudsen
FORTÆLLINGEN OM FLORA DANICA

608 sider, 500 kr.

Lindhardt & Ringhof


B971695350Z.1_20141103195414_000+G42GTB9N.1-0.jpg

Det er til pænt brug.

Eller pral, som man vil, tab det under alle omstændigheder ikke på gulvet, hvis det er stellet vi taler om, for det koster naturligvis en formue og bæres frem ved middage, der kaldes tafler og sådan noget. Men historien om Flora Danica er en anden og, tør man sige, noget mere åndfuld, stræbsom på en anden måde. Der er i virkeligheden tale om en af de mest ambitiøse udgivelser i vor historie, et emblem på en tid, der ville noget.

Flora Danica: Fortegnelsen over, hvad der voksede i kongeriet, i Danmark, Norge, Grønland, Island, Færøerne (engang du herre var i hele norden!) begyndte i 1761.

Hvad fandtes? – det var spørgsmålet, og man satte alle sejl til for at registrere det, sendte ekspeditioner ud, hentede forskere fra udlandet, skyede ingen midler, postede penge i det.

B971695350Z.1_20141103195414_000+G2UGT8P6.1-0.jpg

Det var Frederik V, der besluttede det, og det var fremsynet tænkt. Det var Oplysningstiden, der talte, og tanken var, at en viden om, hvad der voksede omkring os, lige her hos os, kunne være til gavn for økonomien – tænk globalt, handl lokalt og alt sådan noget, og hvem sagde Noma og havtorn (som naturligvis også blev registreret). I hvert fald er det slående, hvor godt vi kender tankesættet i 2014, selv om forskningsarbejdet dengang lå mere lige for, for vi var landbrugsland og ikke andet.

Floraen og faunaen var det, vi havde, og det kunne tilmed opdeles hierarkisk efter skønhed og nytteværdi.

Det store projekt

Det var et umådeligt arbejde, og tiderne var svære. Men som Frederik VI sagde (vi ser, sjovt nok, præcist omvendt på det i dag):

»Vel er vi fattige, men derfor behøver vi ikke være dumme.«

Man ville vide.

Udgivelsen af den oprindelige Flora Danica varede 122 år, fra 1761 til 1883, og den bestod af 18 bind fordelt på 54 hæfter med i alt 3240 tavler. Opgaven var til sidst egentlig ikke løst, ikke færdig som sådan, men efter at udgivelsen havde overlevet Struensees regering og fald i 1771, Københavns bombardement i 1807, Statsbankerotten i 1813, afgivelsen af Norge i 1814, Enevældens afskaffelse i 1849 og afgivelsen af Slesvig-Holsten i 1864, besluttede kongen i 1883, at det var nok.

B971695350Z.1_20141103195414_000+G2UGT8OU.1-0.jpg

Året efter brændte Christiansborg, men de fleste af de 3240 uerstattelige kobberplader blev reddet, utroligt nok, ligesom originaludgaver stadig forefindes, ingen ved præcist i hvor mange eksemplarer, men man gætter på mellem 20 og 30; sjældne, utilgængelige og bevogtede, så dette er en folkeudgave af de mere opsigtsvækkende.

»En rejse tilbage til dengang, hvor livet var mere enkelt, men på samme tid også mere besværligt,« som det hedder i forordet.

Brandsår og ulve

Man sander ordene, når man ser nærmere på tavlerne. 253 af dem er udvalgt og gengivet i det foreliggende pragtværk, redigeret af lektor Henning Knudsen, og forsynet med oplysende (!) tekster om artens udbredelse og brug.

Gul Snerre er brugt både til te og til bade for folk med fnat og andre hudlidelser. Og til snaps, naturligvis, ligesom malurt, men hvordan det i folkloren (og hos Oehlenschläger) er blevet noget negativt, fortoner sig noget, så er det anderledes med skarntyde.

B971695350Z.1_20141103195414_000+G2UGT8P0.1-0.jpg

Tavlen er af J.W. Hornemann, der forefindes én dansk art, historien kender vi:

»… med disse orde førte han bægeret til munden og tømte det raskt og fornøjet. Efter at han nu havde gået omkring en stund, sagde han, at hans ben begyndte at blive tunge og lagde sig derfor på ryggen; således sagde nemlig manden, at han skulle gøre.«

Kort efter var Sokrates død, og han bad om, at man huskede at ofre en hane til Asklepios, lægeguden, som det var skik. Man brugte i øvrigt også skarntyde mod markmus.

Grå-Bynke, der vokser vildt langs veje, i byerne og på enge og strandvolde, brugte man til at lave falske, kontrollerede brandsår på patienten for at distrahere stærk smerte et andet sted på kroppen, mens Læge-Oksetunge ansås for et kølende og åbnende middel.

Ulvelav fik sit navn af den svenske botaniker Linné, som navngav sådan, fordi den tidligere blev brugt til at dræbe ulve med – man pulveriserede den giftige plante og gemte pulveret i kød, som man lagde ud til ulvene.

Salt-Ensian bruges både mod halsbrand og leddegigt.

Osv.

En række forskere skylder vi tak for arbejdet, og de ristes hver en rune i værket.

Største bidragyder var Jens Wilken Hornemann: en flittig, om end noget traditionelt anlagt forsker. Han havde taget over i 1805 fra den anderledes kantede Martin Vahl, til hvem Oehlenschläger skrev mindeord:

Eviggrønt, O Vahl!

Og Granbær vinde

Hver en Vinter om

din Urne sig;

Men med Vaaren,

Jordens Elskerinde

Hundredtusind Blomster

favne dig!

Det må man nok sige.

Anmeldelse: Tor Nørretranders: Vild verden - fremtidens føde

20-11-2010: En fundamental viden om alverdens spiselige planter er gået tabt. Konsekvensen er dårligere mad og et landbrug, som ikke kan fortsætte i sin nuværende form. Men hvad gør vi så? Læs artikel

Anmeldelse: Han byder ulven velkommen

13-09-2014: Rune Engelbreth Larsens nye bog er en engageret beskrivelse af den danske naturs brogede historie. Med poetiske nedslag på udvalgte herligheder. Læs artikel

Anmeldelse af Søren Skov - Jysk natur

15-04-2014: Indbydende: Naturjournalisten Søren Skovs skildring af 40 områder i Jylland er fremragende formidling og en hyldest til hovedlandets mangfoldige landskab. Læs artikel

Anmeldelse: Charles Darwin: Menneskets afstamning- og parringsvalget

09-01-2010: ”Menneskets afstamning” handler mere om kønsforskellenes oprindelse end om vores slægtskab med aberne. Darwins klassiker i en moderniseret udgave, som desværre ikke er moderne nok. Læs artikel

Anmeldelse: Charles Darwin: Arternes oprindelse

05-12-2009: Så fik vi kulminationen på Darwin-året: En fremragende nyoversættelse af hovedværket, ”Arternes oprindelse”. Den betegnes verdens væsentligste videnskabelige indsigt. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...