Anmeldelse: Helle Merete Brix: MOD MØRKET

Helle Merete Brix:

MOD MØRKET

Det Muslimske Broderskab

i Europa

228 sider, 238 kr.

Trykkefrihedsselskabets

Bibliotek

UDKOMMER I DAG

»Prøv at få jeres eget lille samfund i samfundet. Prøv at få jeres egen muslimske ghetto.« Således lyder opfordringen fra den 80-årige Yusuf al-Qaradawi, som er en magtfuld formand for Det Europæiske Råd for Fatwa og Forskning - en af Det Muslimske Broderskabs vigtigste bastioner i Vesten. Citatet er ét blandt en stribe af tilsvarende gysere i en ny bog af Helle Merete Brix.

Broderskabet blev grundlagt i Ægypten i 1928 af Hassan al-Banna, som var en varm beundrer af nazismen, ligesom nazismen og Hitlers ”Mein Kampf” har tjent som inspiration for en anden af broderskabets mest radikale og indflydelsesrige ideologer, Sayyid Qutb.

Men er der nogen grund til at tage mørkemænd som al-Qaradawi, al-Banna og Qutb alvorligt? Er de ikke bare ekstremister uden den store politiske betydning? Gid det var så vel.

Broderskabet har god vind i sejlene i disse år, hvilket bliver dokumenteret side op og side ned i ”Mod mørket. Det Muslimske Broderskab i Europa”. Titlen lægger ikke skjul på forfatterens optik: Europa er på vej mod afgrunden, medmindre islamiseringen/koloniseringen bliver bremset. Mord, trusler og selvmords-terrorisme tvinger os til at se i øjnene, at totalitære ideologier så langt fra er en saga blot med nazismens og kommunismens sammenbrud.

Stærkt netværk
I islamiserings-processen er Det Muslimske Broderskabs netværk en krumtap, og det er derfor uhyre væsentligt, at organisationens målrettede radikalisering af Europas muslimer kommer til offentlighedens kendskab.

Broderskabets politiske redskaber er moskéer, knopskydende islamiske organisationer med forskellige politiske formål, internettet, konferencer, islamiske undervisningsinstitutioner og boghandlere, dvd'er og kassetter med foredrag af broderskabets ideologer.

Naive europæere
Hvor naive europæerne har været i forhold til Det Muslimske Broderskabs projekt, at-omdanne-Europa-til-Eurabia, afdækker kapitlet om Tariq Ramadan, al-Bannas barnebarn. Mange har håbefuldt troet, at den karismatiske Ramadan skulle være brobygger mellem Vesten og islam med sin moderate og demokratiske euroislam.

Imidlertid afslørede den franske politolog Caroline Fourest i sin bog ”Frére Tariq” (2004) hans tvetungede tale og dobbelte dagsorden: En demokratisk røst til den vestlige verden, en islamistisk til de muslimske brødre.

Med den uvidenhed, som mange udviser i forhold til islamismen, er det vanskeligt ikke at blive overfaldet af pessimisme. For hvad stiller konsensus-orienterede og dialog-søgende europæere op imod fanatikere, der elsker døden højere end livet og opfatter en integreret muslim som en muslim, der er tabt for ummaen?

Måtte ”Mod mørket” derfor finde mange læsere, for først når europæerne forstår truslen, kan de forsvare de frihedsrettigheder, det har taget årtusinder at tilkæmpe sig.