Anmeldelse: Per Fibæk Laursen & Helle Bjerresgaard: Praktisk pædagogik

Pædagogik

Per Fibæk Laursen & Helle Bjerresgaard: PRAKTISK PÆDAGOGIK

Metodik i folkeskolen

256 sider, ill., 199 kr.

Gyldendal

Er udkommet

Jeg har i de seneste år haft det stadig mere vanskeligt med at tage størstedelen af den pædagogiske forskning alvorligt. Udøverne sidder som oftest fjernt fra kerneydelsen og kaster om sig med abstrakte begreber og juhu-ord:

Kompetencer, selvudvikling, selvdisciplinering, selvansvarliggørelse, implementere, team, tovholder, synergi, læring, læringsstrategi, læringsrum, ejerskab, refleksionsredskaber osv.

Heldigvis kan mange af hurra-ordene i dag spiddes ved hjælp af det såkaldte Bullshit-Bingo, der er et spil til brug ved floskel-fyldte møder på arbejdspladsen, hvor deltagerne hver har en spilleplade med hurra-fraserne og krydser af på pladen i takt med, at talerne anvender ordene.

I gulvhøjde

Men her kommer så den gode nyhed. Det lykkes faktisk et meget langt stykke ad vejen for Per Fibæk Laursen og Helle Bjerresgaard at placere sig i gulvhøjde frem for på Himmelbjerget. Titlen ”Praktisk pædagogik” er på sin plads.

Formålet er at indføre nye lærere i den praktisk-pædagogiske del af arbejdet som folkeskolelærer. Det sker via en række råd og vejledninger i, hvordan man kan gennemføre (inspirerende) undervisning i den enkelte lektion i en atmosfære præget af ro og tillid.

I fem dele

Bogen falder i fem dele.

Først introduceres folkeskolen som institution og de visioner og principper om undervisning, som forfatterne bekender sig til.

Del B handler om, hvordan man lærer at undervise.

Del C præsenterer fordele og ulemper ved forskellige undervisningsformer (f.eks. klasseundervisning, gruppearbejde og projektarbejde).

Del D fokuserer på en række af de aspekter, som er væsentlige for, at eleverne kan få udbytte af undervisningen. Det skal således give mening for eleverne, hvorfor de skal beskæftige sig med bestemte opgaver, instruktionerne skal være klare, og læreren skal hele tiden tænke i en passende blanding af konkrete kundskaber og abstrakte begreber. Helt afgørende er det at huske på, at eleverne er selvstændige, tænkende og handlende mennesker.

Der rundes af med afsnit E, der giver stikord til, hvordan man som lærer kan blive ved med at udvikle sig.

Personlighed er vigtig

Bogens styrke er som sagt jordforbindelsen, der udmønter sig i konkrete anvisninger og praktiske eksempler krydret med elevcitater. Endvidere understreger værket, at træning er nødvendig for at mestre diverse færdigheder.

Det betyder, at forfatterne ikke har gjort ganske op med filosofien om, at det altid skal være lystfyldt at lære, men en sprække er der da heldigvis kommet i lakken.

Når ”Praktisk pædagogik” ikke kan få topkarakter, hænger det sammen med, at kravene til lærerne stadigvæk i min optik skyder over målet. Lærerne er blæksprutter, men alle har ikke lige mange arme at gøre godt med.

Og så er jeg uenig i, at lærerens personlighed ikke er afgørende for, om han/hun er en god lærer. Efter 25 år inden for forskellige grene af undervisningsbranchen fortæller mine erfaringer en anden historie:

En god lærer (jeg forudsætter selvfølgelig, det faglige er i orden) underviser først og fremmest på sin personlighed.