Hans Helge Madsen: Skæv og national

ARKITEKTUR Hans Helge Madsen: SKÆV OG NATIONAL

Dansk byplanlægning 1830 til 1938.

272 sider, rigt ill., 398 kr.. Forlaget BOGVÆRKET

Er udkommet

Hans Helge Madsen, der døde i fjor, 71 år gammel, var én af landets førende kunst- og arkitekturhistorikere med et usædvanligt og alsidigt faglitterært forfatterskab bag sig. Han nåede at fuldføre nærværende bog om tilblivelsen af det skæve Danmark, undtagen et afsluttende kapitel, før han døde.

Værket var oprindeligt tænkt som en forløber for arkitekten Arne Gaardmands klassiker ”Dansk Byplanlægning 1938-1992”, og lad os slå fast med en hammer af Jens Vejmands størrelse og vægt: Der er tale om en dramatisk, oplysende og levende kulturhistorie. I kraft af forfatterens betydelige viden, hentet i en sand jungle af kilder, uddrager han det essentielle og formidler det i et elegant sprog.

Bogen handler jo om byplanlægning, og man ser læseren gabe utålmodigt og opgivende foran sig. Men nej. Kedsomheden bortjages omgående, og turen, af både fysisk og mental art, er henlagt til et opbruddets Danmark. Tiden med den danske nationalstat, hvis infrastruktur dannes af et omsiggribende jernbanenet, telefon, telegraf og dampskibe. Denne stat formes af det traumatiske nederlag i 1864, da landet var ved at blive slettet af landkortet som selvstændig nation.

Rask må det gå

Foretagsomheden i perioden var enorm. Landets hovedstad hed fortsat København, om end den var placeret i rigets yderste udkant efter tabet af Skåne, Halland og Blekinge i 1658. Indtil slutningen af 1800-tallet kendte hovedstadens arrogante bureaukrater kun de pittoreske østjyske fjordbyer. Vestjylland var uopdyrket og uinteressant terræn. Livet inden for Københavns volde udgjorde magthavernes snævre univers.

Men horisonten stod til udvidelse! Der udgik i en forrygende fart - med Esbjergs motto ”Rask må det gå” - en bølge af initiativer fra det vestlige Danmark: Andelsbevægelsen og andre folkelige strømninger blev landsdækkende og en værdig modspiller til Enevælden.

Det første andelsmejeri blev grundlagt i 1882 i Hjedding ved Varde, hvor det lokale museum for nylig - desværre forgæves - søgte om at få det optaget som Danmarks kandidat til Unesco's foreløbige verdensarvsliste, men Kulturarvsstyrelsen pegede på andre emner. Når man står i disse primitive mejerilokaliteter i den forblæste flække uden for Varde og drager sammenligninger til nutidens Danmark, fornemmer man udviklingens dynamik. Antallet af andelsmejerier voksede som mælkebøtter en lun sommerdag: Med 78 i 1886 til 248 to-året efter. Sukkerroen skaffede beskæftigelse, og søfarten bidrog til statskassen. Flere vigtige opfindelser blev introduceret.

Ønskede at vide mere

De åndelige ledere - Grundtvig og højskolebevægelsens pionerer - gav de materielle landvindinger indhold. Den almindelige befolkning kom på skolebænken, fordi den ønskede at vide mere. Arbejderbevægelsen så dagens lys og blev en vigtig faktor i samfundsomformningen; boligspørgsmålet optog de brede masser og blev en politisk kampplads, som den også er i dag. Konturerne af velfærdsstaten anede man så småt. Forfatteren mener, at fremskridtene skyldtes en kombination af fremsynede privatpersoner, massebevægelserne og en portion af centraladministrativ konduite.

Interessant er Hans Helge Madsens gennemgang af byerne Aalborg, Århus, Odense, Vejle, Horsens, Herning, Silkeborg og Aabenraa. Det er lokalhistorie, regionalhistorie og fragmenter af danmarkshistorien, og det er fortalt med indsigt og med brug af relevante og indbydende illustrationer.

Forlaget Bogværket er nystartet af arkitekten Kim Dirckinck-Holmfeld, i 24 år direktør for Arkitektens Forlag, og Kristian Berg Nielsen, som har ledet Arkitektskolens Forlag i Århus. Forlagets formål er at bygge bro mellem kunst og videnskab, mellem arkitektur og planlægning. Det må siges at være opfyldt med Hans Helge Madsens fremragende værk.