\r\n
\r\n\t
\r\n\t
\r\n\t\t\tjyllands-posten \"\"/\r\n\t\t\t\t\tEPN \"\"/\r\n\t\t\t\t\tUndervisning \"\"/\r\n\t\t\t\t\tGuide \"\"/\r\n\t\t\t\t\tMIT JP \"\"/\r\n\t\t\t\t\tJP Pro \"\"/\r\n\t\t\t\t\tAbonnement \"\"/\r\n\t\t\t\t\tBestil avis \"\"/\r\n\t\t\t\t\tAnnonce \"\"/\r\n\t\t\t\t\tOm JP \"\"/\r\n\t\t\t\t\t\"Privacy \"\"/\r\n\t\t\t\t\t
\r\n\t
\r\n
\r\n\t\"\"/\r\n\r\n\t\"Privacy\r\n\t
Persondata politik og brug af cookies*
\r\n\t
\r\n\r\n\r\n\t

Du skal v\u00E6re opm\u00E6rksom p\u00E5, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, n\u00E5r du bes\u00F8ger jyllands-posten.dk og de tilknyttede dom\u00E6ner epn.dk, spn.dk, kpn.dk, fpn.dk og guide.dk.

\r\n\t

Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, k\u00F8be en vare eller deltage i en unders\u00F8gelse.

\r\n\t

P\u00E5 jyllands-posten.dk, epn.dk, spn.dk, kpn.dk, fpn.dk og guide.dk benytter vi cookies til at g\u00F8re din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.

\r\n\t

Du kan i de fleste browsere \u00E6ndre p\u00E5 indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat p\u00E5 din computer.

\r\n\t\r\n\t
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan l\u00E6ses af enten systemerne bag jyllands-posten.dk eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der k\u00F8rer p\u00E5 din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
\r\n
\r\n\r\n\r\n\r\n');
Anmeldelse:
Anmeldelse: 2 af 6
Artiklens emner:

Christoffer Green-Pedersen: Partier i nye tider - Den politiske dagsorden i Danmark

Christoffer Green-Pedersen har bedrevet solid forskning, men hans afhandling lever ikke op til forlagets ambition om ”videnskabsformidling til en bred læserskare«.

Doktorafhandling

Christoffer Green-Pedersen: Partier i nye tider - Den politiske dagsorden i Danmark

179 sider, 199,95 kr.

Aarhus Universitetsforlag

Christoffer Green-Pedersen forklarer i sin doktorafhandling, hvorfor visse emner ender på den politiske dagsorden i stedet for andre. Desværre er formen så akademisk, at kun fagfolk vil få udbytte af bogen.

Hvad er formålet med at udgive akademiske afhandlinger for et bredere publikum? På hjemmesiden for Aarhus Universitetsforlag, kan man læse, at forlaget stræber efter det »højeste faglige niveau i videnskabelige publikationer« kombineret med »videnskabsformidling til en bred læserskare«.

Det er et beundringsværdigt mål. Forlagets seneste udgivelse ”Partier i nye tider” af Christoffer Green-Pedersen, er desværre et eksempel på, at høj faglighed og tilgængelighed ikke altid kan forenes.

Hvem sætter dagsordenen


De spørgsmål om politisk dagsordenfastsættelse, som bogen vil besvare, er både aktuelle og relevante - også for den brede læserskare med en generel interesse for danske partier og politik.

For hvorfor er det egentligt, at visse emner - som indvandring og økonomi - ender højt på politikernes dagsorden, mens andre - for eksempel EU, ryge- og boligpolitik - ikke fylder meget, selv om det også er emner, som både optager og polariserer rigtig mange vælgere. Hvem sætter egentlig den politiske dagsorden, og hvordan sker det?

Tung læsning


I Green-Pedersens bog skal læseren imidlertid først kæmpe sig gennem 60 siders opstilling af et akademisk teoriapparat, præsentation af anvendt forskningslitteratur og metodiske overvejelser, før man nærmer sig svarene.

Der er tale om meget, meget tung læsning skrevet af og for højt specialiserede akademikere. Og hvis ikke læseren er bekendt med nyere politologisk forskning og begreber som medialisering, policy-positioner og issue-voting, er kampen tabt på forhånd.

Green-Pedersen analyserer et omfattende antal partiprogrammer og folketingsdebatter helt tilbage til 1953 med hovedvægt på perioden siden 1980 til i dag. Datamaterialet og detaljeniveauet er både overbevisende og overvældende. Desværre oftest det sidstnævnte. Som læser er det svært at se, hvad man egentlig skal bruge detaljer om, hvor mange gange statsministeren i sin åbningstale har nævnt miljøpolitik, til.

Det forkerte publikum


Når Green-Pedersen på baggrund af sit datamateriale konkluderer, at EU ikke i særlig høj grad bliver politiseret eller genstand for større debat i Folketinget, fordi de større partier overvejende er enige, eller at V og K op til valget i 2001 så en interesse i at politisere indvandringsspørgsmålet for at vinde regeringsmagten, sidder man som læser tilbage med følelsen af, at det ikke ligefrem er banebrydende erkendelser. Også selv om det ikke har været forskningsmæssigt og empirisk dokumenteret tidligere.

Derfor er problemet med bogen, og grunden til, at den ender på to stjerner, ikke Green-Pedersens. Han har bedrevet solid forskning, der utvivlsomt vil sikre ham doktorgraden, og politologer skal nok værdsætte og bygge videre på hans resultater fremover.

Det ændrer ikke ved, at en afhandling, der har et publikum på 20-30 fagfolk, som utvivlsomt ville læse afhandlingen under alle omstændigheder, ikke er relevant for en bred læserskare.

Hvis det var det publikum, man ville nå, burde forlaget og en kompetent redaktør have sørget for, at afhandlingen blev udgivet i en forkortet, bearbejdet og tilgængelig form.

Anmeldelse: Ib Bondebjerg: Virkelighedsbilleder

11-02-2012: Ib Bondebjerg har begået en aldeles glimrende, men noget rutinepræget bog om dansk dokumentarfilm. Læs artikel

Anmeldelse: Morten Thomsen Højsgaard: Den tredje reformation

16-11-2011: En lille, ny bog stiller skarpt på et afgørende nybrud i danskernes religiøsitet. Desværre er de interessante analyser indimellem salvet med en fad kulturpessimisme. Læs artikel

Anmeldelse: Christian Kock: De svarer ikke

25-02-2011: Politisk kultur: Det er væsentligt og nødvendigt at råbe op mod den forvitrede debatkultur, men professor Sørensen undgår ikke helt at falde i sin egen fælde. Læs artikel

Anmeldelse: Peter Hesseldahl: Grib fremtiden

15-02-2011: Der er uden tvivl stof til mange PowerPoint-præsentationer i Peter Hesseldahls karakteristik af vores dynamiske nutid. Men hvad skal vi ellers bruge det til? Læs artikel

Anmeldelse: Thomas Aastrup Rømer: Uddannelse i spænding

15-01-2011: Hvad er uddannelse i det hele taget? Ny bog reflekterer over begreberne læring, undervisning og uddannelse. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...