Christian Jantzen og Tove Arendt Rasmussen (red.): Oplevelsesøkonomi - Vinkler på forbrug

Christian Jantzen og Tove Arendt Rasmussen (red.):
OPLEVELSESØKONOMI
Vinkler på forbrug
284 sider, 275 kr.
Aalborg Universitetsforlag

Er udkommet

Hvad kendetegner en god oplevelse? Ja, først og fremmest er oplevelser noget andet end umiddelbar behovstilfredsstillelse. Det involverer nydelse og pirring. Det kræver aktiv handling fra den, der oplever man skal opsøge og undersøge, men man skal også vide i forvejen, hvad man går ind til. Man skal forvente at få én på opleveren.

Man skal motiveres af en indre spænding, og når røgen er lettet skal man indse et nyt behov, man ikke anede man havde. Som når man vakler ud af luftgyngen med skælvende ben og sveddryppende skjorte og insisterer på, at man har haft det skide sjovt. Nu hvor det er slut.

Noget udfordrende

Jeg åbner også bogen Oplevelsesøkonomi med en forventning. Jeg forventer at få svar på spørgsmålet om, hvad oplevelsesøkonomi egentlig er, og hvad det er, man forsøger at tjene penge på, når man vil gøre en indkøbstur i Bilka eller en frysepizza til noget, der »udfordrer eksisterende erfaringer«, som gør dig »opvakt« og »aktiverer« dig i selve oplevelsen. For jeg kan læse mig til, at det er sådan oplevelsesøkonomi defineres.

Det handler ikke om tilfredsstillelse af umiddelbare behov (sult, tørst, transport eller andet), det handler om noget indadvendt, om noget følelsesmæssigt. Igennem bogens mange korte artikler erfarer jeg, at forbrug tidligere er blevet opfattet som en statusjagt, hvorimod det i oplevelsesøkonomien snarere skal opfattes som en aktivitet, man deler med sig selv for nydelsens egen skyld.

Men oplevelser er risikable, man kan let blive skuffet over, at den store oplevelse udeblev. Særligt hvis alle de andre ser ud til at more sig. Havde man så for store forventninger?

Reklame og branding

Set i det lys er det muligt, at mine forventninger var for store, for jeg føler mig ærlig talt en smule skuffet efter endt læsning. Først og fremmest fordi jeg mangler nogle gode eksempler, der skal overbevise mig om, at oplevelser vitterligt er blevet den store nye handelsvare. Det var min forventning til bogen.

Jeg havde glædet mig til at høre om, hvordan alt muligt i dag blev solgt som oplevelser (jeg har selv måttet opdigte de tidligere nævnte eksempler, og jeg aner ikke, om de kvalificerer sig som oplevelsesøkonomi) men jeg bliver desværre spist af med historier om reklame og branding (som jeg kan læse om i alle mulige andre bøger) og de få eksempler, der fremhæves, har for de flestes vedkommende et par år på bagen.

Forfatterne, der har en kedelig tendens til at gentage hinandens pointer, er klart mere interesserede i oplevelsen end i økonomien. Vi får blandt andet oplevelsens neurofysiske niveau forklaret (og det er bestemt nyt), men da den kemi åbenbart ligger bag alt fra et spil ludo til Tivoli- og bordelbesøg, bliver det igen lidt vanskeligt at identificere noget særlig tidstypisk ved fænomenet.

Ikke meget nyt

Man hører ellers om, at alt nu skal til at være oplevelser, og derfor havde jeg personligt sat næsen op efter historier om, hvordan disse oplevelser bliver designet, markedsført og modtaget. Jeg ved jo godt, at en horrorfilm kan være en oplevelse, så derfor vil jeg hellere høre om, hvordan man gør torskerogn lige så spændende.

Så alt i alt efterlades man med det indtryk, at oplevelser sådan set bare er, hvad oplevelser altid har været. Vi har bare lidt mere overskud til at få dem og åbenbart lidt flere teorier til at forstå dem.

kultur@jp.dk