Christian Elmelund-Præstekær og David Nicolas Hopmann: Teflon og bullshit

125 sider, 128 kr.

Syddansk Universitetsforlag

UDKOMMER I DAG


To samfundsforskere ved Syddansk Universitet har påtaget sig opgaven at levere en lidt dybere og mere grundig analyse af vores politiske system og valgkampene til Folketinget, end hvad vi normalt ser i aviserne og især må tåle fra radio og tv.

Som forskere, der ikke er belastet af det evindelige krav om med kort varsel at skulle levere nye, enkle og især letfattelige vinkler på politiske nyheder eller pseudonyheder kan de i højere grad tillade sig at kede læseren lidt ind imellem. Det gør de så.

Bevidste vælgere
Men man bør ikke give op. Man bør tage bogen frem igen efter en lille blund, for den er trods alt god at få forstand af.

Blandt hovedkonklusionerne er, at hele det politiske systems grundlag - vælgerbefolkningen - er sundere og mere bevidst om sine valg, end mediedækningen i valgkampen giver indtryk af.

Nej, befolkningen lader sig ikke styre af meningsmålinger og nej, det er ikke de såkaldte spindoktorer, der styrer politikerne og er afgørende for politisk succes eller fiasko.

Udlevering
Mest dræbende er forfatternes nådesløse udlevering af mediernes utålelige og dybt ukvalificerede misbrug af meningsmålingerne.

Det er nok de færreste journalister, som forstår principperne i at tage en stikprøve i en population og slutte ud fra den. Forfatterne giver et minikursus, men det vil næppe påvirke det fortsatte bevidstløse misbrug af meningsmålingerne i kommende valgkampe.

»Der skal en udviklet fantasi til at forestille sig, at de daglige nyheder på tv indledes med et indslag om, at der tilnærmelsesvis intet er sket i løbet af dagen,« skriver forfatterne.

Ikke desto mindre er det lige præcis hvad der sker, når endnu en meningsmåling viser så små udsving, at der tydeligvis er tale om status quo.

De har selvfølgelig ikke ret, for i en valgkamp kan status quo også være en relevant oplysning. Derimod har de ret i, at det ikke giver mening af tillægge små forskydninger og decimaler nogen som helst betydning i en måling, der bygger på en stikprøve.

Barsk kritik
Det afsluttende kapitel er en barsk kritik af den generelle nyhedsformidling. Journalisterne er for dårligt uddannet, og med få undtagelser - her er Jyllands-Posten nævnt eksplicit, tak for det - kniber det svært med indholdsjournalistikken på bekostning af pseudohistorier om politikernes løbesko, og hvem der fører i »præsidentvalget«.

Generelt må vi tage kritikken til os. Forfatterne kender forklaringerne og viser nådigt forståelse for mediernes arbejdsvilkår.

Imidlertid styrker det troværdigheden, hvis man selv har styr på tegnsætning, stavning og fakta. Det ser eksempelvis ikke godt ud ved siden af en temmelig miserabel tegnsætning at kalde Dansk Journalistforbund for Danmarks Journalistforbund og at kalde en faldgrube for en faldgruppe.