Anne-Marie Dahl og Oluf Kjær Nielsen: Popstars-generationen

Anne-Marie Dahl og Oluf Kjær Nielsen:

POPSTARS-GENERATIONEN

Nutidens unge - fremtidens arbejdskraft

95 sider, 248 kr.

Turbine

UDKOMMER I DAG

»Måske vil jeg være operationssygeplejerske i København eller London. I hvert fald går jeg indtil videre efter at blive sygeplejerske, men jeg er i tvivl, om det er det rigtige. Faktisk har jeg lige fundet ud af, at jeg måske hellere vil være sådan én, der klipper tv-serier sammen og styrer kameraet. Det lyder helt vildt spændende.«

Hvis læseren synes, at det flimrer en smule for Cecilie på 21 år, som taler her, er det meget forståeligt. Men så flimrer det tilsyneladende for en hel generation. Nemlig ”Popstars-generationen”, som den bliver døbt i en nydelig og indsigtsfuld lille udgivelse fra fremtidsforsker Anne-Marie Dahl og lektor i samfundsfag Oluf Kjær Nielsen.

Nye højder af navlepilleri

Kendetegnende for denne generation, som forfatterne skønsmæssigt placerer i aldersgruppen 15-25 år, er nemlig en zappende tilgang til liv og levned, der har dem selv i den absolutte hovedrolle.

Nu er der vel nærmest ikke én eneste generation af unge mennesker i den her verden, som ikke er blevet beskyldt for at være mere selvcentrerede end den forrige, alligevel ser popstars-generationen ud til at nå hidtil ukendte højder af selviscenesættelsestrang og navlepilleri.

Det handler altid om »kan jeg se mig selv i det?« Cecilie for eksempel ser sig selv ved klippebordet og tænker: wauv! Og tænk, hvis det kunne blive i London eller Japan!

Spontane følelser og ikke fornuft er overvejende retningsgivende for denne generation, og det er denne drømmende og impulsive tilgang til alt, der desværre gør generationen ufokuseret og flagrende. Alt, der lugter af rutine, bliver derfor droppet igen.

I bogen interviewes blandt andet en håndfuld arbejdsgivere som kokken René Knudsen, der forundres over tjenere, der sparker glasskår ind under bordet, og kokkeelever, der ikke gider skrælle kartofler. Pligt, slid og rugbrødsarbejde, der ikke fører til en øjeblikkelig plads øverst på podiet, har ingen interesse.

Lidt overfladisk

Bogens sociologiske analyse er kortfattet og lidt overfladisk om end dyb nok til alligevel sammen med de små korte interviews til at give en fornemmelse for både de unges tankegang og årsagerne til den.

Ifølge forfatterne er popstars-generationen det uundgåelige udkomme af »curlingforældrenes« konstante servicering og »fejen« alle forhindringer væk foran deres forkælede projekt-børn. Alt har handlet om ungernes behov og deres følelser. Vi er med andre ord selv ude om det.

De unges kreativitet

”Popstars-generationen” er først og fremmest henvendt til arbejdsgiverne. Der er også en kritisk brod vendt mod de unge, men ellers er bogens bedste råd, at arbejdsgiverne blot skal fortsætte med at glatte banen ud.

For de unges kreative evner, fleksible adfærd og trang til personlig udvikling (frem for høj løn) vil i længden overskygge deres elendige disciplin, dårlige realitetssans og store troløshed.

Hmm? kunne man ikke også begynde at stille nogle krav?