Anne-Lise Løvlie Schibbye: LIVSBEVIDSTHED Om at være til stede i sit liv

Anne-Lise Løvlie Schibbye:
LIVSBEVIDSTHED
Om at være til stede i sit liv
Hæftet med flapper,
176 sider, 249 kr.
Akademisk Forlag
Er udkommet

Eksistensfilosofien er den filosofiske retning, der betoner det særlige ved den menneskelige eksistens: Mennesket kan som bevidsthedsvæsen forholde sig aktivt vælgende til sin tilværelse. Gennem en overgang og et valg kan det »træde i eksistens«, »blive til«, ved at træde frem som et engageret menneske, der er moralsk ansvarligt ikke bare for sig selv, men også for andre mennesker og alt andet levende.

Mennesket har kun eksistens, for så vidt det forholder sig til sin egen situation, og det menneske, der ikke forholder sig aktivt, men blot lader sig flyde med strømmen, kan karakteriseres som fremmedgjort og uredeligt. Liljerne på marken og himlens fugle er blot natur, som udvikler sig i vekselvirkning med omgivelserne og så går til grunde, hvorimod menneskets liv er anderledes, fordi mennesket i modsætning til alt andet levende kan gribe ind i sin egen situation.

Berøring af oplevelser

Med afsæt i eksistensfilosofien har Anne-Lise Løvlie Schibbye skrevet en fin lille bog om, hvordan vi kan blive mere bevidste om, hvad vi bruger vores dyrebare liv til. Forfatteren er psykolog og har i 30 år forsket og undervist på Oslo Universitet, samtidig med at hun har haft en klinisk praksis, og denne kombination afspejles tydeligt i den pædagogiske formidling af en række af eksistentialismens centrale begreber: eksistens, essens, valg, frihed, angst, forladthed, mening(sløshed), fremmedgørelse og fortvivlelse.

At blive mere livsbevidst forklares som at være åben for det indre og leve i tæt kontakt med følelser som vitalitet, lidenskab, ro og glæde. Målet er at være mere nærværende i sit eget liv, at mærke med alle sanser, at jeg lever netop nu, i dette øjeblik. Det gælder om at lade sig berøre på en dybere måde af sine oplevelser, også når det drejer sig om tristhed, skuffelse, uopfyldte længsler, sorg og smerte, som ingen undgår.

Eksistensfilosofferne advarer mod, at man lade sig styre af det, som man gør, at tage masker på og spille roller, for så på dødslejet at opdage, at mit vellykkede liv ikke var andet end et teaterstykke, at jeg aldrig valgte mig selv som netop den, jeg var. Gennem selvrefleksion har jeg mulighed for at sprænge rollerne og stille de nødvendige spørgsmål: Er det, jeg beskæftiger mig med vigtigt? Er mine værdier baseret på noget, der ligger uden for mig selv, eller er de et resultat af min egen udforskning af tilværelsen og dermed inderliggjorte, altså gennemtænkte og indarbejdede som en del af mig selv?

Mening med døden

En afgørende pointe er, at livet får værdi og mening i forhold til, at jeg skal dø. Når jeg føler, at jeg spilder tiden, er det, fordi jeg ved, at jeg ikke har et uendeligt antal dage til min rådighed. Derfor er livsbevidstheden uadskillelig fra dødsbevidstheden, som giver mening og lidenskab til livet. Lev livet, mens du har det, og find din egen vej autentisk, reflekteret og redeligt. Det er budskabet i denne letlæste og sympatiske bog, som med konkrete eksempler anskueliggør den ikke altid helt nemme eksistensfilosofi.

kultur@jp.dk