Orhan Pamuk: Andre farver

Essays

Orhan Pamuk: Andre farver

Essays og en fortælling (Öteki Renkler, 2006)

På dansk ved Tom Fagerland

473 sider, 349 kr.

Gyldendal

Er udkommet

Der eksisterer tilsyneladende to udgaver af Orhan Pamuks ”Andre farver.” Den første kom allerede i 1999. Den anden, altså den her foreliggende, syv år senere, med samme titel, men ifølge forfatteren udbygget i forhold til den tidligere.

Lidt forvirrende for læsere, som gerne vil have hold på kronologien. Men da det er 2006-udgaven, der blev oversat til engelsk i 2007, og som nu også er oversat til en dansk version fra tyrkisk af Tom Fagerland, er det nok kun Pamuk-specialister, der vil interessere sig for de to forskellige bøgers brug af samme titel.

Subjektive tanker

Pamuk fik meget velfortjent Nobelprisen i litteratur i 2006 for et bemærkelsesværdigt romanforfatterskab, der udforsker forbindelser mellem øst og vest på kryds og tværs af historien. Pamuk insisterer på at være kendt netop som forfatter af romaner, men dyrker også essay-genren, som vi har set både tidligere i erindringsbogen ”Istanbul,” og nu også her.

Essay er fra fransk og betyder forsøg. At skrive essays er at forsøge sig med meget personlige og stærkt subjektive udkast til ideer og tanker. Undertiden resulterer det i afrundede og færdige artikler, men ofte beholder essayet - ja, gør ikke sjældent en pointe ud af det - sin karakter af et udkast eller et fragment, der aldrig er blevet til en helhed.

Essays som roman

”Andre farver” har undertitlen ”Essays og en fortælling.” Fortællingen er et novelle-bearbejdet erindringsbillede af Pamuk som dreng, ”At kigge ud ad vinduet.” Resten er essays, men ganske som en solid roman opdelt i større afsnit og underopdelt i fortløbende kapitler.

Det er tekster dels hentet fra Pamuks bidrag til forskellige tidsskrifter og aviser, dels hentet fra skrivebordsskuffens dynge af notater - Pamuk er en flittig skribent, der hævder at skrive 10 timer dagligt. Meningen er altså, at man skal begynde på side 1 og så læse igennem til sidste side.

Det er dog nok de færreste, der vil bruge bogen på denne romanagtige måde.

En ivrig læser

For dem, der gerne vil vide noget om Nobel-forfatterens inspiration og kilder, er der essays om de forfattere, der har påvirket ham siden barndommen. Pamuk har altid været en ivrig læser. Barndomshjemmet i det vestlige Istanbul var et velhavende vestligt orienteret intellektuelt miljø, der gav Pamuk en privilegeret opvækst og mulighed for det, vi tidligere kaldte almen dannelse.

Hans retssag

For dem, der gerne vil se lidt på Pamuks forhold til det politiske, er der også oplysning at hente.

Pamuk blev i 2005 tiltalt for, hvad han i essayet ”Min retssag” kalder »offentlig nedrakning af tyrkiskheden.«

Ifølge tyrkisk lov kan man faktisk blive tiltalt for at sætte spørgsmålstegn ved de officielle historiske oplysninger. I dette tilfælde gjorde Pamuk i en schweizisk avis opmærksom på, at Tyrkiet har tilladt folkedrab på en mio. armeniere og 30.000 kurdere, mens Første Verdenskrig rasede.

Det sekulariserede og moderniserede Tyrkiet, som Kemal Atatürk gennemførte op gennem 1920'erne og 1930'erne, lagde afstand til disse begivenheder. Det nuværende styre ser dem også helst glemt.

Pamuk kunne få op til tre års fængsel, men den internationale opinion fik staten til at opgive retssagen. Men, som Pamuk tørt bemærker, en rigtig tyrkisk forfatter skal have været i fængsel.

At Pamuk får ind for den ubeskårne ytringsfrihed, er der rigeligt belæg for i dette og andre essays i afsnittet ”Politik, Europa og andre problemer med at være sig selv”.

Det fremgår ligeledes klart, at Pamuk ser Europas eneste fremtid i et EU-fællesskab med Tyrkiet, og at det i den sammenhæng er nødvendigt at forstå og respektere den særlige tyrkiske erfaring og kultur frem for at insistere på den totale vestliggørelse af det tidligere osmanniske rige. Eller sagt lidt anderledes: Fremtidens Europa er kristendommens og islams Europa.

De, der kender til Pamuks romaner, skal naturligvis også læse denne bog. De, som har forfatterskabet til gode, anbefales det at gemme den og begynde med fiktionen.