Oluf Lind: Arkitekten Steen Eiler Rasmussen

Oluf Lind:

ARKITEKTEN STEEN EILER RASMUSSEN

Arkitekten Steen Eiler Rasmussen

450 sider, ill., 349 kr.

Gyldendal

Er udkommet

Som bygmester var han moderat funktionalist – som den samtidige Arne Jacobsen.

Desuden skaffede han sig plads blandt de gemytlige humanister, der nok udmærkede sig inden for deres fag, men også ved historisk, æstetisk og litterær dannelse og et vedholdende engagement i en række samfundsmæssige og politiske spørgsmål, som vedrørte eller grænsede op til deres fag. Han blev derfor – som kollegaen og antagonisten Poul Henningsen – medlem af Det danske Akademi.

Underfundig og elegant kritiker

Med årene blev han en afdæmpet, kultiveret, indtrængende stemme i offentligheden, aldrig arrig, aldrig forurettet, men altid underfundig, sagligt optaget af store og små problemer, som han behandlede i et sikkert, elegant under tiden let spydigt sprogligt talent. Det kom til udfoldelse i talrige essays, hvor han – som også Gottfred Hartmann – kunne skrive lige vedkommende om små, nære ting og store, betydningsfulde problemer.

Ofte kunne han virke mere hyggelig, end han var, og på kanten af det komiske, ikke fordi han var til grin, men fordi han i sin apparition lignede en nisse – eller måske snarere en skovtrold. Hans selvfølelse fejlede ikke noget, men fik et pompøst udtryk i f.eks. det store R i hans autograf – det har (kursiv) schwung (kursiv) som et kongeligt monogram!

Beskeden og dygtig arkitekt

Dagens bog er skrevet af en beundrer, der går grundigt til værks: Vi følger helten gennem hele karrieren – både som byplanlægger og arkitekt, som pædagog og forfatter og som ven af baronessen på Rungstedlund. Skønt han ikke nærede store tanker om sine præstationer som arkitekt, har han dog skabt en række betydelige bygninger: Bortset fra en stribe private boliger – bl. a. hans egen – er rådhuset i Ringsted et gedigent, nu fredet værk.

Som byplanlægger forsøgte han sig i både Hirtshals, Århus og København, hvor han kom til at stå for Tingbjerg-bebyggelsen. Den var tænkt som et åbent, frit kvarter med lyse, indbydende boliger. At området en dag ville degenereret til ghetto, var ikke til at forudse, men man burde måske have fornemmet det risikable i dets på én gang centrale og dog perifere beliggenhed.

Ikke helt en biografi

Bogen er rigt og alsidigt illustreret og viser, at Steen Eiler Rasmussen også var en fremragende tegner, der i enkle streger kunne fange et landskab.

Hans indsats som kronikør, essayist og forfatter af adskillige store, fornemme værker er af blivende værdi. Hvor meget han læses i dag, ved jeg ikke, men det afgørende er, at der er både viden og visdom, en art højt reflekteret snusfornuft at hente på hans mange, mange hundrede sider. Selv har jeg gennem årene haft stor fornøjelse af hans bøger om både København og London.

Han fortjener en biografi, men det er bogen her ikke, skønt den er er skrevet ud af stor beundring og hengivenhed og viser rundt i samtlige hans aktiviteter. Således får den snarere karakter af overdimensioneret leksikon-artikel end egentlig skildring af et menneske og dets levede liv, de tanker og drømme, sejre og nederlag, kriser og afgørelser, der skabte – ikke kun en personlighed, men en skæbne, et levnedsløb.