Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Klaus Rifbjerg - Året vender | bog.guide.dk

Skarp og upræcis

Sanselighed og vulgærfreudianisme: Rifbjerg på hjemmebane. Igen igen.


Notater
Klaus Rifbjerg
Året vender
72 sider, 165 kr.
Tiderne Skifter
Er udkommet
 

B97200077Z.1_20130610174345_000+GJO4OPNO.1-0.jpg

Vi springer den snart obligatoriske indledning over – den, der fastslår, at det er imponerende, hvor alert og omverdenssensitiv, den aldrende Klaus Rifbjerg er – og tager et eksempel på, hvordan forfatteren argumenterer:

»Man har bebrejdet mig min fortidsfixering uden at spekulere på, at det som ikke-troende er den eneste bagage, jeg har. Og at den er enorm.«

Det lyder besnærende, men mig bekendt er et afgørende moment for den troende, at den religiøse frelse realiseres efter døden – troen er fremtidsvendt, ikke fortidsorienteret – hvilket betyder, at alle og enhver kan være fortidsfikseret. Rifbjergs udsagn kan ikke bruges til at skelne mellem religiøse og ikke-religiøse.

Et andet problem med Rifbjergs argumenter er paradoksalt nok forbundet med hans digteriske styrke. Svagheden er også hans styrke, og jeg refererer her til trangen til at koble det fysisk sanselige til abstrakte forhold. Manden tænker i billeder, og sådan må en digter arbejde, men den manøvre kan også reducere meget komplekse forhold. Om nazismen hedder det:

»Men det er nazisternes krigsmaskine og Hitler der stadig øver den største tiltrækning. Der eliminerede man dem med små nosser eller dem, der slet ingen havde. Resten slap igennem nåleøjet og hvem vil ikke gerne være sådan et eksemplar? En rigtig MAND.«

Selvfølgelig kan man bruge lidt vulgærfreudianisme til at forklare nazismen, men hvis man skal begribe den som politisk fænomen, er det nok en god idé at løfte blikket over underlivet.

Argumentresistens

Som samfundsdebattør tilhører Rifbjerg det store hold, der uanset politisk observans foretrækker at kaste med mudder. Vi deler os efter anskuelser, men er i øvrigt argumentresistente. På den måde afspejler debattonen en mangelfuld sans for det dialogiske.

"Året vender" har også tekster, der vinder ved deres engagement, og Rifbjerg kan bestemt være skarp og præcis. For eksempel når han skriver om mursejlere (!) eller argumenterer for, at den franske realismes film i 1930’erne var bedre end den franske ny-bølge fra 1960’erne. Men igen: Bemærk, hvordan der går hygge-psykoanalyse i den, når det hedder:

»Man tør da vove en konklusion, at hvor Renoir & Co. er voksne mennesker, forbliver den ny bølges hovedmænd med markante undtagelser i den tidlige overgangsalder.«

Bortset fra det er man aldrig i kedeligt selskab med Klaus Rifbjerg. Han skriver ikke ligegyldige bøger.

Anmeldelse af Klaus Rifbjerg - Blandede bolsjer

02-07-2014: Klaus Rifbjergs nye essaysamling er vitaminrige tekster til eftertanken. Læs artikel

Anmeldelse: Klaus Rifbjerg og Mette Dreyer: TEKSTER OG TEGNINGER

12-02-2008: Tekst og tegning: Klaus Rifbjergs polemik ville være mere overbevisende, hvis hans selvtilfredshed var mindre ureflekteret. Læs artikel

Anmeldelse af Suzanne Brøgger - Apologi

24-09-2014: Suzanne Brøgger er i hopla som provokatør. Hendes nye, lille pamflet er veloplagt, åndselitær og anfægtende. Læs artikel

Anmeldelse af David Foster Wallace - Dette er vand

23-09-2014: David Foster Wallace var James Joyce, Jackson Pollock, Woody Allan og Frank Zappa i én person. Læs hans gribende reportager. Læs artikel

Anmeldelse af Marilynne Robinson - Da jeg var barn, læste jeg bøger

29-06-2014: Essays: ”Gilead”-forfatteren Marilynne Robinson kritiserer klogt den politiske økonomi og moderne teologer og fremhæver medmenneskelige holdninger som generøsitet og hensynsfuldhed. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...