\r\n
\r\n\t
\r\n\t
\r\n\t\t\tjyllands-posten \"\"/\r\n\t\t\t\t\tEPN \"\"/\r\n\t\t\t\t\tUndervisning \"\"/\r\n\t\t\t\t\tGuide \"\"/\r\n\t\t\t\t\tMIT JP \"\"/\r\n\t\t\t\t\tJP Pro \"\"/\r\n\t\t\t\t\tAbonnement \"\"/\r\n\t\t\t\t\tBestil avis \"\"/\r\n\t\t\t\t\tAnnonce \"\"/\r\n\t\t\t\t\tOm JP \"\"/\r\n\t\t\t\t\t\"Privacy \"\"/\r\n\t\t\t\t\t
\r\n\t
\r\n
\r\n\t\"\"/\r\n\r\n\t\"Privacy\r\n\t
Persondata politik og brug af cookies*
\r\n\t
\r\n\r\n\r\n\t

Du skal v\u00E6re opm\u00E6rksom p\u00E5, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, n\u00E5r du bes\u00F8ger jyllands-posten.dk og de tilknyttede dom\u00E6ner epn.dk, spn.dk, kpn.dk, fpn.dk og guide.dk.

\r\n\t

Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, k\u00F8be en vare eller deltage i en unders\u00F8gelse.

\r\n\t

P\u00E5 jyllands-posten.dk, epn.dk, spn.dk, kpn.dk, fpn.dk og guide.dk benytter vi cookies til at g\u00F8re din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.

\r\n\t

Du kan i de fleste browsere \u00E6ndre p\u00E5 indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat p\u00E5 din computer.

\r\n\t\r\n\t
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan l\u00E6ses af enten systemerne bag jyllands-posten.dk eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der k\u00F8rer p\u00E5 din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
\r\n
\r\n\r\n\r\n\r\n');
Anmeldelse:
Anmeldelse: 6 af 6
Artiklens emner:
Find mere om:
Essays (valgte)

Blæsten i billeder

Bog om kunstner: Palle Nielsens grafiske livsværk præget af disciplin og stramhed, som i en kraftanstrengelse vil det uopnåelige - og når det.

Jytte Rex: PALLE NIELSEN - TIMEBOG/HOUR BOOK

368 sider, 475 kr.

Gyldendal

UDKOMMER I DAG


Aldrig glemmer jeg det chok, det var i tidsskriftet ”Vindrosen” i 1960 at se nogle gengivelser af Palle Nielsens store værk - 57 linoleumssnit - om ”Orfeus og Eurydike” fra året før. I mine øjne har ingen som han profetisk tolket og materialiseret den stemning af eksistentiel fremmedhed, undergang, lurende vold og desorientering, som prægede det forrige århundrede fra 1930'ernes krise og frem til Den Kolde Krigs afslutning i 1989.

Udstråler ro og harmoni
Han er ingen dommedagsprofet, men fortrolig med angsten - i Søren Kierkegaards betydning: Den angst, som ikke er for noget, men for intet. Den har ingen konkret årsag, men er blot - angst. Derfor er der heller intet forskrækket eller lidelsesfyldt over Palle Nielsens person.

Han har intet bedemandsfjæs, men udstråler på billeder ro og indre harmoni, en vis fjernhed, en forundret fornemmelse af, at intet rigtigt er, hvad det giver sig ud for. Det er en erfaring, som går tilbage til hans barndom i Københavns indre by, som han livet igennem forblev dybt fortrolig med, og som har sat sit vedholdende præg på hans kunst. Således skriver han:

»Særligt om vinteren, i skumringen kunne det tomme rum antage karakter af eksistens. Noget truende var ved at slutte sig som en støbeform om stuens faste ting. Gadelygtens genskin i stuerne gjorde det muligt at se i mørket, der var på vej, det var til at registrere som noget, der var ved at blive til.«

Skumringslys
Dette skumringslys imprægnerer en del af hans billeder. Noget er ved at ske, noget ved at blive til, noget ved at forsvinde, en stille desperation, der fremkaldes af skrækscenarier, som var de udkast til en katastrofefilm.

For bevægelsen er et konstituerende element i hans billeder, blæsten fejer gennem dem, så de oplades med tegneseriens dynamik. Samtidig er de sorte streger på den hvide baggrund, samspillet mellem sort og hvidt, et sort hus med tomme, hvide, oplyste vinduer, selve tegnet for hans kunst.

Sort og hvidt arbejder i et samspil, der er betagende, foruroligende og suverænt. Selv har han udtrykt det sådan: »Sort lys og hvidt mørke - det er tegningens problem. Der er en næsten kødelig fornøjelse ved at gå ind i den sorte og den hvide klang.«

Ord for ensomhed
Først mange år efter mit første møde med hans billeder fandt jeg ord for ensomheden i hans mennesker, når de færdes fortabte i byer i forfald og i krig. Det var i Rainer Maria Rilkes digt fra ”Tidebogen” (1903):

»O Herre, se, de store byer/ som opløste og fortabte står;/ de største er som flugt for flammer, - / og uden trøst for det, som rammer,/ og deres lille tid forgår. (?) De er prisgivet hundreder af kvaler,/ og mod dem skriger alle timeslag;/ de kredser ensomt rundt om hospitaler/ og venter angst på deres indgangsdag.«

Læremesteren
Jytte Rex - forfatter, billedkunstner og filminstruktør er en taknemmelig elev af sin beundrede lærer. I 2002 færdiggjorde hun en portrætfilm om den aldrende kunstner: ”Palle Nielsen - mig skal intet fattes”. Palle Nielsen døde inden dens premiere - i 2000 kort efter at være fyldt 80.

Hun er ansvarlig for bogen her, der foruden korte opsatser af Palle Nielsen selv rummer hendes tekst og informative essays af bl.a. Louisiana-direktør Poul Erik Tøjner og kunsthistoriker Erik Fischer.

Hvad der slår én i mødet med Palle Nielsen og hans livsværk, er dets disciplin og stramhed, som i en kraftanstrengelse vil det uopnåelige - og når det! Det er hans kunsts inderste hemmelighed.

Improvisationer
Stramheden har at gøre med hans forhold til traditionens store: En Albrecht Dürer, hvis ”Melancolie” han analyserer i noter og streger, som i sig selv bliver til et kunstværk, og en Goya og endelig Rafael, hvis enkle, klare, sublime renhedsideal i f. eks. et billede som ”Jomfru Marias bryllup” (1504) han improviserer over igen og igen, især den arkitektoniske helligdom bag i billedet, som giver det karakter og en svævende monumentalitet.

Fuldstændig umulighed
På en gang klassisk forankret, i pagt med fortidens største og fuldt moderne - med en sitrende og dog rå fornemmelse for det 20. århundredes menneskes ubevidste uro, sorg, længsel, smerte - dét er Palle Nielsens kunst - eller med hans egne ord:

»Jeg skal aflægge rapport om, hvad jeg ser, og om, at det, jeg ser, er vores situations fuldstændige umulighed. I erkendelsen af denne situation ligger der et håb.«

Anmeldelse: Ib Michael: Hjertets hemmeligheder

21-04-2012: Ib Michaels nye bog rummer flere genrer, bl.a. noveller, essays og et digt. Læs artikel

Anmeldelse: Orhan Pamuk: Den naive og den sentimentale romanforfatter

18-04-2012: Selv ikke Orhan Pamuk, den tyrkiske nobelprisvinder i litteratur, kan med bestemthed forklare, hvad der sker, når vi skriver og læser romaner. Læs artikel

Anmeldelse: Milan Kundera: Et møde

28-03-2012: Milan Kundera har en enestående evne til at finde og citere en kort passage i en roman og i analysen af den udvide perspektivet til hele bogen. Man fornemmer dog et vist mismod eller en spirende resignation, fordi kærligheden til kunst forsvinder. Læs artikel

Anmeldelse: Julian Barnes: Som jeg ser det

23-11-2011: I sin bog om modernismens billedkunst er Julian Barnes frankofil, bedrevidende, vis, arrig, morsom og usikker. Læs artikel

Anmeldelse: Neal Ashley Conrad Thing: Nordens fyrste

09-11-2011: Den svenske digter Gunnar Ekelöf belyses fra mange sider i en bog på 445 sider. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...