Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Egon Clausen: Fodrejse ad tilgroede spor | bog.guide.dk

Egon Clausen: Fodrejse ad tilgroede spor

Egon Clausen gør en lille del af det usynlige Danmark synligt.

Hjemstavnslitteratur

Egon Clausen: Fodrejse ad tilgroede spor

168 sider, 199 kr.

Gyldendal

Er udkommet

Det er en vigtig, nødvendig, smuk og lidt melankolsk bog, som Egon Clausen har skrevet. Den er et vigtigt bidrag til det, som vi kalder Heimat-litteratur. Hjemstavnen genopdages i disse år. Den er et nødvendig bidrag til, hvad der skal ske med den del af Vestjylland, der ligger mellem Nørre Nebel og Tarm: Udkantsdanmark eller den ”rådne banan”. Alle Venstrepolitikere skulle læse den.

Den er et forsvar for det jyske. Den vil fjerne de fordomme, som endnu er der. Den vigtigste fordom, som Egon Clausen fjerner, er den om Indre Mission. IM løftede folk ud af ”deres jævne hverdag” og fik dem til at tale om andet end trivialiteter. Bogen er skrevet smukt og varmt. Den er melankolsk. Den handler også om den aldrende Clausen, der fra storbyen vender tilbage til barndommens land. Egon Clausen tør næsten ikke sige det, men hans mål har været at ”beånde” stedet. Det er lykkedes.

Vandring ad jernbanen


Bogen bygger på et genialt koncept. Egon Clausen har forsøgt at vandre ad den jernbane mellem Nørre Nebel og Tarm, der blev nedlagt i 1940. Han har vandret i fire årstider, så vi får det vekslende landskab med.

Han indleder om sommeren og slutter om foråret. Tarm var vinteren, men foråret opleves i ådalen.

Han besøger forskellige landsbyer på sin vej. Disse landsbyer får dermed en historie. Han taler med folk på egnen, og han fortæller om de konflikter, der er og har været mellem naturbevaring og fremskridt. Hvad skal det ende med? Skal Vestjylland ende som et turistområde med naturen som kulisse, eller skal der fremskridt til?

Det usynlige bliver synligt


Det spændende er, at Egon Clausen hele tiden er på nippet til at se de gamle dage som bedre end nutiden, men han holder sig tilbage, for han er overbevist modernist. Var det nu i orden at lægge Skjern Å i ”lænker”? spørger han. Mennesket skal beherske naturen, mente de gamle jo også. Har denne tænkning en ”åndelig” begrænsning? Men den genoprettede Skjern Å har ikke lukket tusinder af turister til egnen. Det er endt med en krig mellem landbruget og Skov- og Naturstyrelsen.

Har Egon Clausen et bud på fremtiden? Ja, men det er, som om han ikke helt tror på det: oplevelsesøkonomi. Det ironiske er, at han med denne bog har bidraget lidt til turismen. Jeg fik nemlig stor lyst til at besøge Nørre Nebel, Obling, Sønder Vium og Kyvling. Hver plet har fået stemmer. En lille del af det usynlige Danmark er blevet synligt.

Anmeldelse af Klaus Rifbjerg - Blandede bolsjer

02-07-2014: Klaus Rifbjergs nye essaysamling er vitaminrige tekster til eftertanken. Læs artikel

Anmeldelse af Der Kieler Frieden 1814, The Peace of Kiel, Kielfreden

03-05-2014: Historie: Flot essaysamling om Danmark og Norge efter Kielerfreden i 1814. Læs artikel

Anmeldelse: Rejsebøger: Vide Verden

27-04-2012: Storbyrejsebøger: Aarhus Universitetsforlag har udgivet seks bøger med inspirerende essays. Læs artikel

Anmeldelse: Jens-Martin Eriksen: Fra skorpionernes verden

19-12-2011: Jens-Martin Eriksen er på jagt efter en forklaring på det onde på Balkan.Han finder mange svar, men ingen forklaring. Læs artikel

Anmeldelse: Knud Wentzel: Rend mig...

08-10-2011: Knud Wentzel har skrevet en tankevækkende lille bog om ”plejer”, som er død. Han stiller en intelligent diagnose, der lyder på mere fragmenterede og forudsætningsløse fællesskaber. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...