Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af David Foster Wallace - Dette er.. | bog.guide.dk

Anmeldelse af David Foster Wallace - Dette er vand

David Foster Wallace var James Joyce, Jackson Pollock, Woody Allan og Frank Zappa i én person. Læs hans gribende reportager.

Reportager og essays
DAVID FOSTER WALLACE
Dette er vand

Oversat af Claus Bech

406 sider, 299 kr.

Forlaget Klim


B971469192Z.1_20140922185836_000+GM3FSCB7.1-0.jpg

Den originalt tænkende, men tungsindige forfatter David Foster Wallace hængte sig på verandaen i sit hus i Californien en sensommerdag i 2008.

Et sted i den aktuelle bog skriver han: »Det er ubeskriveligt svært at gøre det – at leve bevidst, voksent, dag ind og dag ud.« Og andetsteds: »Det er ikke nogen tilfældighed, at voksne, der begår selvmord med et skydevåben, næsten altid skyder sig i…hovedet

I sine 46 år nåede han at fuldføre to romaner og tre novellesamlinger samt skrive essays og reportager. Otte af disse essays og reportager er nu oversat til dansk i bogen ”Dette er vand”.

I en af teksterne, en pulserende reportage fra John McCains kamp for at blive republikansk præsidentkandidat i begyndelsen af 2000, skriver David Foster Wallace:

»Der er ikke nogen partipolitisk dagsorden skjult bag denne artikel, selv om visse dele af den muligvis kan udlægges som pro-McCain. Det er den ikke, men den er heller ikke anti; hensigten er, at den bare skal være sandheden, som et enkelt menneske oplevede den.«

En skrøbelig mand

Ovenstående citat er en præcis beskrivelse af hans metode generelt: David Foster Wallace bevæger sig som et lille, skrøbeligt og forundret menneske i en stor verden og fortæller, hvad han tænker og ser undervejs. Sproget er ligefremt, strømmende og dansende; pludselige tanker og iagttagelser krydser ind i teksten eller placeres i ofte sidelange fodnoter. Han er James Joyce, Jackson Pollock, Woody Allan og Frank Zappa i én person.

I zombie-land

En forfatters blik på verden er næsten uhyggeligt, konstaterer David Foster Wallace. Der er noget sultent over det; situationer og mennesker er »forfatterens mad«.

I en 100 sider lang reportage fra krydstogtskibet MS Zenith fremstår denne forfatter/mad-metafor ekstra rammende: David Foster Wallace æder sig gennem syv dages sejlads i det caribiske hav, mens han i sin artikel detaljeret beskriver den tiltagende zombie-tilstand på skibet.

»Der er ikke den ringeste chance for at opleve ægte sult på et Luxury Cruise, men når man har vænnet sig til at spise syv-otte gange om dagen, får man en vis skumagtig tomhed i maven, et sikkert tegn på, at det er på tide at spise igen.«

Man kan med nogen ret indvende, at resultatet af at sende en begavet, men sortseende forfatter alene ud på et luksuriøst krydstogt for at skrive om sine oplevelser er givet på forhånd: Det bliver selvfølgelig en nådesløs skildring af menneskelig dår- og dovenskab.

Men i Wallaces galde er blandet originalitet, humor, nådesløs selvkritik og solide mængder medmenneskelighed og ømhed.

Jo, han blotlægger det latterlige i at sejle rundt på et sterilt luksusskib, hvor tonsvis af mad- og drikkevarer serveres af små østeuropæiske tjenere, der ikke taler engelsk, mens asiatiske stuepiger gør uendeligt rent under skarp opsyn af en diktatorisk skibschef.

Men de fleste læsere vil klukke hjerteligt undervejs.

Hjertelig – og hjerteskærende – er også bogens måske bedste indslag, en rystende velskrevet fortælling om tennisspilleren Roger Federer. Her definerer Wallace, der selv var en agil tennisspiller, hvad ”Federer-øjeblikke” er:

»Det er øjeblikke, hvor man ser Federer spille – og sidder med åben mund, store, stirrende øjne og siger lyde, der får ægtefællen til at komme løbende fra stuen ved siden af for at høre, om det er noget i vejen.«

Kroppen gør ondt

Wallace forklarer, at kroppen gør ondt, den lugter, og den forfalder, illustreret ved den syvårige levercancersyge dreng William Caines fra Kent, der var møntopkaster ved Wimbledon-finalen mellem Federer og Nadal i 2006.

Men kroppen rummer også det grænseløst sublime, pointerer han, og fra den syge dreng klipper Wallace til Federers skønhed:

»Den har intet at gøre med sex eller kulturelle normer. Den synes derimod at have noget at gøre med menneskets forligelse med sin krop.«

At forlige sig med sin krop, med livet og døden, er grundtonen i David Foster Wallaces tekster.

Hvis dog bare det ikke var så svært at gøre det.

Anmeldelse af Suzanne Brøgger - Apologi

24-09-2014: Suzanne Brøgger er i hopla som provokatør. Hendes nye, lille pamflet er veloplagt, åndselitær og anfægtende. Læs artikel

Anmeldelse af Klaus Rifbjerg - Blandede bolsjer

02-07-2014: Klaus Rifbjergs nye essaysamling er vitaminrige tekster til eftertanken. Læs artikel

Anmeldelse af Marilynne Robinson - Da jeg var barn, læste jeg bøger

29-06-2014: Essays: ”Gilead”-forfatteren Marilynne Robinson kritiserer klogt den politiske økonomi og moderne teologer og fremhæver medmenneskelige holdninger som generøsitet og hensynsfuldhed. Læs artikel

Anmeldelse af Ulrich Horst Petersen - I flugten. 68 stykker

03-08-2013: Ulrich Horst Petersen causerer på godt og ondt. Læs artikel

Anmeldelse af Klaus Rifbjerg - Året vender

11-06-2013: Sanselighed og vulgærfreudianisme: Rifbjerg på hjemmebane. Igen igen. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...