Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Asger Schnack - Dan Turéll var.. | bog.guide.dk

Det bedste og det værste

Asger Schnack hylder sine forbilleder. I den grad.

Essays
Asger Schnack
DAN TURÈLL VAR VILD MED CLIFFORD BROWN

375 sider, 249 kr.

Forlaget Fuglekøjen


B971598472Z.1_20141016181659_000+GM9GEOI2.1-0.jpg

Det bedste er Asger Schnacks ubændige entusiasme. Han går formelig i selvsving, når han fortæller om kolleger og kunstneriske forbilleder.

Rækken tæller for eksempel Rimbaud, Miles Davis, Bob Dylan, Kandinsky, Rolf Jacobsen og hjemlige som Ove Abildgaard, Jørgen Gustava Brandt, F.P. Jac og Dan Turèll. Viften er bred, og der er flere gange skarpe karakteristikker. Hvis man kender en smule til Henrik Bjelke, er følgende indkredsning fin:

»han elskede skygger, silhuetter, sære profiler og tidszoner; han elskede det, der ikke kunne regnes ud, men måtte vides, kendes, erfares; han elskede selvopgøret, den dyrt betalte indsigt.« Det er også godt at blive mindet om, at »Det, man fortryder, er sjældent det, man har gjort, men det, man ikke har gjort.«

Mild beskedenhed

Allerbedst er han i et par personlige tekster om sygdom og familie. Schnack er konstitutionelt generøs, men der kommer en mild beskedenhed, når han skriver om det private. Eller også er jeg en sentimental læser, der falder for beskrivelser af, hvordan man overlever alvorlig sygdom og efterfølgende påskønner tilværelsen.

Det værste kommer desværre tit til udtryk. Hvem har brug for at vide, hvad F.P. Jac foretrækker at spise til frokost? Hvorfor argumenterer Schnack så tit med vilde associationer, og hvorfor er der så mange tekster, der reelt er lange citater eller bare henvisninger til værker? Bogen har en officiel dagbogs karakter, teksterne er sjældent på mere end en lille side, og Schnack er mere begejstret, end han er velargumenteret.

Når der kun er plads til helte og det skamrosende, bliver fremstillingen ikke bare forudsigelig; den bliver også kedelig. Det udfordrende fordufter i besværgende lovprisninger.

Anmeldelse: Milan Kundera: Et møde

28-03-2012: Milan Kundera har en enestående evne til at finde og citere en kort passage i en roman og i analysen af den udvide perspektivet til hele bogen. Man fornemmer dog et vist mismod eller en spirende resignation, fordi kærligheden til kunst forsvinder. Læs artikel

Anmeldelse af Henrik Wivel - Skyggeliv. En lille bog om det underfulde

27-09-2014: I en samling velfunderede og poetiske essays demonstrer Henrik Wivel, hvordan kunst og eksistens er tæt forbundne. Læs artikel

Anmeldelse af Suzanne Brøgger - Apologi

24-09-2014: Suzanne Brøgger er i hopla som provokatør. Hendes nye, lille pamflet er veloplagt, åndselitær og anfægtende. Læs artikel

Anmeldelse af Karl Ove Knausgård - Sjælens Amerika

11-06-2014: Karl Ove Knausgårds gode essays påkalder sig især interesse som kommentarer til og udvidelser af ”Min kamp”. Læs artikel

Anmeldelse af Klaus Rothstein - Ord og handling

02-09-2013: Klaus Rothstein rammer plet med sine underholdende beretninger om oversete forfattere. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...