Kendt forfatter forsøgte voldtægt

Ny seriøs biografi om forfatteren til "Fluernes Herre" markedsføres på hans egne afsløringer af hans begsorte intime sider. Metoden og bogen har skabt debat - og det var formentlig, hvad forfatteren selv ønskede.

William Golding vil nu blive identificeret med en overskrift.

Så kontant udtrykker The Guardians litteratur-blogger Kathryn Hughes sig, efter at det i sidste uge kom frem, at en kommende biografi om den nobelprisvindende britiske forfatter William Golding, rummer en mængde personlige bekendelser nedfældet af forfatteren selv. Dels som en ikke udgivet erindringsbog skrevet til hans kone og dels som dagbogsnotater.

Og det er hvad der er sket i både britiske og internationale medier, der har anvendt overskrifter i stil med den, der anvendes over denne artikel.

Efterladte erindringer

Overskriften refererer til en bekendelse, som William Golding nedskrev i erindringsbogen "Men and Women Now". Bogen skrev han udelukkende til sin kone gennem 54 år. Manuskriptet og en lang række dagbogsnotater er blandt det meget omfattende materiale, som den pensionerede Harvard-professor John Carey, anvender som baggrund for biografien "William Golding: The Man Who Wrote Lord Of The Flies". Bogen udkommer i næste uge.

I sine notater beskriver Golding, blandt andet hvordan han som 18-årig søgte at voldtage en 15-årig pige, mens han var hjemme på sommerferie efter at have gennemført sit første år på universitetet i Oxford. Og det sker ganske detaljeret som andre af hans seksuelle eskapader.

Et monster

For William Golding handlede det om - over for sin kone gennem 54 år - at forklare/undskylde, at han var det monster, som han også mente, at han rummede.

William Golding, der modtog Nobelprisen i litteratur i 1983 og døde i 1993, debuterede som forfatter med "Fluernes herre" i 1954. Bogen handler om en gruppe drenge, der under en altødelæggende atomkrig må nødlande på en øde ø, hvor de søger at opbygge et nyt samfund. I bestræbelserne kommer de værste sider op i drengene, og der udspiller sig drabelige kampe mellem det gode og det onde.

Bevidst handling?

Flere britiske litterater mener, at Golding - vel vidende at hans erindringsbog og notater en dag ville komme frem i dagens lys - har været helt bevidst om, at der efter hans død ville blive tegnet et andet og mere sort billede af hans personlighed. Måske - mener flere - for at understrege, at meget af det han beskrev i "Fluernes Herre" også gjaldt ham selv, der endte sine dage som stærkt alkoholiseret og ude af stand til at skrive.

Af den kommende biografi fremgår i øvrigt også, at Golding, der i en årrække arbejdede som underviser, bevidst satte sine drenge-elever op mod hinanden og eksperimenterede med diverse former for konfronterende rollespil. Mange af de ting, der blev blottet via dette, brugte han i "Fluernes herre".

Anmeldelse: Dan Fante: Fante - En Familiehistorie om at skrive, drikke og overleve

04-05-2012: Forfatteren Dan Fantes bog om sin far, John Fante, er en forstemmende afsløring af fortrængte følelser. Hans ros af faderen klinger hult på en baggrund af mindreværd. Læs artikel

Anmeldelse: Paul Auster: Vinternoter

02-02-2012: Den 64-årige Paul Auster har skrevet et fint erindringsværk, som sikkert vil appellere mest til hans egen generation. Læs artikel

Anmeldelse: Christa Wolf: Englenes by

17-12-2011: Det er som altid overvældende og fantastisk at følge den store tyske forfatter Christa Wolf ind i de store eksistentielle spørgsmål. Hendes selvbiografi bygger på et ophold i Los Angeles. Læs artikel

Anmeldelse: Dorrit Willumsen: Pligten til lykke

13-04-2011: Dorrit Willumsen kan ikke som i arbejdet med de historiske skikkelser holde sig selv ud i strakt arm, når det gælder voksen-erindringer. Læs artikel

Anmeldelse: Sprællevende forfatter-legende

24-11-2010: I år er det 100 år siden at rygterne om Mark Twains død ikke var overdrevne - speciel cd på gaden. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...