Thomas Østergaard Aallmann: Løvehjerter. Med panserinfanteristerne i Helmand

Thomas Østergaard Aallmann:

Løvehjerter

Med panserinfanteristerne i Helmand

128 sider, 174 kr.

Trykkefrihedsselskabets bibliotek

Er udkommet

»På en måde lever vi i en af de fattigste tider i danmarkshistorien, for vi har meget få ord tilbage i folkemunde, der kan dække over den tjeneste, der er viljen til at ofre sig for noget, der er større end én selv.«

Præsten Thomas Aallmanns beretning fra Helmandprovinsen, hvor han i foråret 2008 var feltpræst for soldaterne, er et modigt forsøg på at give et sprog og en fortælling, der giver mening til med livet som indsats at gøre tjeneste som dansk soldat i Afghanistan.

Thomas Aallmann var på patrulje med soldaterne tæt på vejsidebomber og landminer og måtte, når uheldet var ude, tage afsked med de faldne og trøste de efterladte. Både en sørgende far og mor hjemme i Danmark og kammeraterne på stedet.

Om sit halve år har han nu skrevet en lille, tæt og mættet bog uden klynk, politik og moraliseren. Feltpræsten identificerer sig med soldaterne og deres indsats, hvor hver dag kan bringe ofre af liv og førlighed. Dagligt velsignede præsten soldaterne, før de tog på patrulje i deres køretøjer.

Godt og ondt

Som i alle krige er der stærke eksistentielle oplevelser ved at være udsat for ultimative farer hver dag, alle føler et sammenhold og en fælles uundværlighed. Det giver livsrum for mandige dyder, som den civile tilværelse delvis havde fortrængt. Aallmann kritiserer psykologismen, der forklarer det at melde sig som faderkomplekser og terapi. Så ophæves forskellen på godt og ondt, hævder præsten.

Bogen indeholder en blanding af beretning fra krigen, båretaler og prædikener over faldne og tanker hjem til Danmark og de kære. Gudstro og nation, kirke og landsby, hjemmets fire vægge og Guds velsignelse knyttes sammen og er med til at give mening til en krig fjernt fra Danmark.

Bogens sætninger er som mejslede, klare og prægnante. I en ond verden kan det være frygteligt at gøre det gode, står der, og det mindes soldaterne dagligt om, når spontan hjælp til en lokal kan vise sig at åbne for død og ødelæggelse. »Det gode førte værre med sig,« og hvordan giver det mening?

Krigen er ikke hellig, men en nødvendig ordenskabende krig efter 11. september 2001 - min generations syndefald, som 39-årige Aallmann skriver.

En større fortælling

Thomas Aallmanns styrke er at give den fortælling, som gør det meningsfuldt at være dansk soldat i Afghanistan. Og den fortælles med referencer og associationer til de store krigsforfattere som Kipling, Conrad, Orwell, Saint-Exupéry og Tolkien.

Det er som om, at Danmark som krigsførende nation ikke endnu er nået frem til det etablerede kulturliv. Vi skal mange år tilbage for at finde slægtskab til denne bog, frihedskæmpernes breve eller Thomas og Wilhelm Dinesens krigsberetninger. Thomas Aallmann sætter Danmarks krig ind i en større fortælling og giver ord og mæle til indsatsen og ofret. Og forlegenheden ved det religiøse forsvinder i felten.

»Thank you, Sir, for bringing the Lord's blessing out here,« sagde de amerikanske soldater til den danske feltpræst.