Ted Sorensen: Præsidentens mand

TED SORENSEN:

PRÆSIDENTENS MAND

(Counselor. A Life On The Edge Of History)

Oversættelse: Stig W. Jørgensen

630 sider, 349 kr.

Gads Forlag

Er udkommet

Den danske udgave af Ted Sorensens ”Counselor. A Life On The Edge Of History” fra 2008 har fået sin egen vemodige aktualitet: Forfatteren - den sidste fra præsident John F. Kennedys inderkreds - døde forleden i sit hjem i New York umiddelbart før en foredragsrejse til Danmark, hvorfra hans oldeforældre udvandrede i 1880.

Dermed sluttes en symbolsk ring i familiesagaen, der tog sin begyndelse med opbruddet fra Bjergby på Mors.

Den danske udgave af erindringerne er således blevet Ted Sorensens definitive politiske efterskrift, for mens den amerikanske originalversion er skrevet under præsident George W. Bush' sidste og for forfatteren deprimerende år, så er forordet til de danske læsere skrevet efter Barack Obamas valgsejr.

Håb om forandring

For Ted Sorensen var Obamas indtog i Det Hvide Hus ikke blot en ny præsident og et traditionelt politisk sideskifte, men et historisk bueslag fra præsident John F. Kennedy til den ny tids forvalter af det samme ungdommelige håb om forandring og politisk anstændighed.

At skrive de sidste kapitler til bogen gjorde det for Sorensen klart, at de to præsidenter har forbløffende mange egenskaber til fælles. Obama har bragt mange af Kennedys værdier i fokus igen i Washington - værdier, der virkede stort set glemte eller ude af syne, da Sorensen i sit mismods vinter skrev bogen.

Ted Sorensens bog er ikke blot bevægende erindringer selvsagt koncentreret om hans 11 år i præsident Kennedys tjeneste; det er også et af periodens vigtigste politiske værker.

Det er erindringer og analyser i en vellykket og højere enhed skrevet af manden, der sad i magtens inderste rum under Cuba-krisen og på Kennedys anmodning skrev udkastet til det brev til Sovjetunionens leder, Nikita Khrustjov, der sandsynligvis forhindrede, at Den Kolde Krig blev en varm atomkrig.

Sorensen siger selv, at Kennedys retorik viste sig at blive nøglen til hans succes. Hans afdæmpede, men faste ord om Sovjets atommissiler på Cuba hjalp til med at løse den værste krise i atomalderen, uden at USA behøvede at affyre et skud.

Virtuos taleskriver

Ted Sorensen vil blive husket som Kennedys virtuose taleskriver, der skabte en række politisk-litterære vendinger med varig plads i historien, men han var meget mere end det. Han var betroet rådgiver i en grad, så han i den funktion kan kaldes præsidentens højre hånd.

Hvad der adskiller bogen fra den almindelige storpolitiske memoirelitteratur er den ånd, hvori den er skrevet. Den er båret af en dyb hengivenhed, nærmest en kærlighedserklæring til de amerikanske idealer og den måde, de kan komme til udtryk på i landets politik, når den fungerer bedst. Og især som idealerne blev personificeret af John F. Kennedy.

Selv siger han det sådan:

»De fleste unge mennesker mener, at alle præsidenter i nyere tid har bedraget eller skuffet det amerikanske folk. Måske kan det have betydning at fortælle dem, at det er muligt at have en præsident, der er ærlig og optimistisk og respekterer landets grundlæggende værdier. Vi har oplevet det i hvert fald én gang - jeg var der selv.«

Sorensen fremhæver, at han ikke portrætterer sin chef som historiker, men som en ven, der stadig savner ham, uden at han dog forbigår forbigår hans allerede i samtiden kontroversielle sider - bl.a. hans promiskuitet og hang til muntert lag. Han fornægtede ikke sine laster, men tillod aldrig privatlivets vildveje at influere på embedsudøvelsen, understreger Sorensen.

På den anekdotiske front tilstår verdens måske mest berømte taleskriver en »brøler«. Han fik sat et ein for meget ind i Kennedys berømte tale ved Muren i Berlin, hvor han udtalte den berømte sætning »Ich bin ein Berliner« - så præsidenten i virkeligheden sagde, at han var en kagemand.

Den bedste mand

Det blev Ted Sorensen forundt som den sidste af præsidentens mænd at beskrive årene, da verden var fuld af håb. Det kunne hans administration næppe få nogen bedre mand til.