Vred mor sagsøger forfatter-datter

Opvokset i London som barn i en indvandrer-familie fra Jamaica blev Constance Briscoe udsat for ualmindelig grov psykisk og fysisk vold af moderen, inden denne forlod datteren, da denne var blot 13 år og overlod hende til sig selv.

Det beretter Constance Briscoe om i sin bestseller "Ugly", der udkom i Storbritanien i 2006 og året efter i dansk oversættelse - "Barndommens mareridt." (Lindhardt og Ringhof)

Moderen: Det pure opspind

Men det passer ikke. Hævder moderen, den nu 74-årige Carmen Briscoe-Mitchell, der har stemplet bogen - og dens efterfølger "Beyond Ugly" - som det pure opspind, og nu har hun slæbt sin egen datter i retten for at få den oprejsning, som hun mener, at hun har krav på. Hun har sagsøgt både datteren og forlaget Hodder and Stoughton med krav om erstatning.

På trods af sin angiveligt ulykkelige barndom klarede Cinstance Briscoe sig sidenhen særdeles godt. Hun fik en juridisk embedseksamen og blev siden - som en af de første sorte kvinder i Storbritannien - udnævnt til dommer. Briscoe er i dag 51 år.

Constance Briscoes advokat, Andrew Caldecott, erkendte under et retsmøde i Londons Hight Court i går, at bogen rummer nogle småfejl, men at "Ugly" (moderens øgenavn til datteren) i al væsentlighed beskriver virkeligheden.

Lykkelig familie

Den 74-årige mor afviste grædende alle beskyldninger for grov fysisk og psykisk vold - angiveligt begået af både hende og pigens stedfar - og sagde siddende i vidneskranken:

"Det var en lykkelig familie. En meget lykkelig familie. Mine børn var min stolthed og glæde."

I retten fremlagde Constance Briscoes advokat diverse lægejournaler og andre dokumenter som dokumentation for at hun har været udsat for "meget alvorlige grusomheder."

"Hvis bogen er fiktion fra ende til anden, da er det en højst usædvanlig ond handling - en syg handling", sagde advokaten, der tilføjede: "Vi erkender, at der er mindre fejl, men den skal stadig placeres under non-fiktion og ikke fiktion på boghandlernes hylder."

Retssagen ventes at ville tage et par uger.

Mange fortilfælde

De senere år har budt på en bølge af bøger, der beskriver diverse former for elendighed, og det er ikke første gang sådanne bøger er blevet modsvaret med krav og erstatning og oprejsning. Ikke første gang at korrektheden er blevet bestridt - og i nogle tilfælde tilbagevist.

I 2002 udgav amerikaneren Augusten Burroughs "Running With Scissors", der beskrev en ulykkelig og kaotisk barndom. Familien sagsøgte ham, og sagen endte med, at bogen blev omklassificeret fra nonfiktion til fiktion.

Amerikaneren James Frey tjente i 2006 tykt på sin bog "A Million Little Pieces", der beskrev en barndom fyldt med børnemisbrug og overgreb. Det blev siden godtgjort, at bogen var det pure opspind.

Tidligere i år blev der sået voldsom tvivl om rigtigheden af Ishmael Beah's erindringer, hvor han beskriver sine år som drenge-soldat i Sierra Leone.

Falske Holocaust-erindringer

En af de mest opsigtvækkende afsløringer kom, da store dele af den belgiskfødte forfatter Misha Defonsecas opsigtsvækkende erindringer blev tilbagevist som fri fantasi.

Hun udgav i 1997 bestseller-bogen "Misha: A Memoire of the Holocaust Years", der berettede, hvordan hun overlevede Holocaust ved at søge tilflugt i skoven, hvor ulve tog sig af hende.

Bogen gik sin sejrsgang over hele verden. Blev oversat til 18 sprog og filmatiseret i Frankrig.

Tidligere på året erkendte forfatteren, at hun aldrig har levet blandt ulve i nogen skov. At hun ikke gik over 3.000 kilometer rundt i Europa og ledte efter sine forældre. Endelig tilstod hun, at hun end ikke var jøde.