Runa J. Kähler: Visse fordele ved at være enke - og andre essays

Essays

Runa J. Kähler: Visse fordele ved at være enke - og andre essays

148 sider, 250 kr.

Forlaget Attika

Runa J. Kähler (født i 1935) er cand.mag. i dansk og religionshistorie, har arbejdet som gymnasielærer og freelance for DR - og så har hun et ret omfattende forfatterskab bag sig.

Hendes seneste publikation ”Visse fordele ved at være enke” består af 22 korte essays, og titlen fører lige fluks ind i den første tekst ”Du var min mand”, der kredser om samlingens hovedtema: At bevæge sig fra positionen som hustru, ledsager og medhjælper for sin keramiker-mand Herman J. Kähler (1904-1996) til at forlige sig med enkestanden - fuld af savn og længsel efter ægtefællen og en kronisk ensomhedsfølelse.

På den anden side kan det også have sine fordele, når ens 30 år ældre ægtemand dør - i hvert fald, når man som Herman Kähler bliver meget syg og (pleje)krævende de sidste år. Fordelen ligger indlysende i friheden til at gøre, hvad man vil, på det tidspunkt, man vil det.

Den svære ensomhed

Ikke desto mindre er sorgen og smerten den fremherskende streng: »Enkestanden er rigeligt omtalt og beskrevet (?) Vi prøver hver især at finde ord for det afskedsforløb, der er forskelligt fra par til par, men har ens elementer: Følelsen af at være svigtet, harmen, vreden. En slags misundelse over for den, der rendt af pladsen og har ladt én selv, ægtefællen, der nu ikke er fælle mere, i stikken.«

De fleste essays har det ægteskabelige samliv og den afdøde mand som omdrejningspunkt for refleksioner over den svære ensomhed og skrøbelighed forbundet med at blive gammel. Men der bliver også plads til lysere tanker og toner i beskrivelserne af menneskeligt samliv - og ikke mindst betydningen af en kat.

Der er helt bestemt mange livskloge, sprogligt veloplagte og læseværdige passager undervejs, og det sidste, man kan beskylde forfatteren for, er at stikke noget under stolen. Sjældent har vendinger som »hudløs ærlighed« og »total selvudlevering« været mere på sin plads.

Det vil nogle læsere sikkert se som et aktiv: Hvilket mod at afsløre f.eks. sit drikkeri, sin panikangst og bitterhed - men i min optik bliver de personlige erindringer for private.

Præcise ord

Jeg kunne således godt have undværet at læse om fortællerens oplevelse af at være offer for såkaldte venners ondsindede og hjerteløse bemærkninger i forbindelse med, at den demente mand bliver anbragt på plejehjem.

Runa J. Kähler er bedst, hvor hun får sat præcise ord på den livsfase, der kommer til os alle, i det omfang vi ikke dør af stress og andre livsstilssygdomme forinden: Alderdommen.

Her er noget at lære af og at spejle sig i - på godt og ondt.