Anmeldelse: Forførerens fagbog

Erindringer

Giacomo Girolamo Casanova:

Mit livs erindringer 1(1733-1747)

Oversat fra fransk af Otto Gelsted

266 sider, 250 kr. (vejl.)

Rosenkilde & Bahnhof

Erindringer

Rudyard Kipling:

Lidt om mig selv

Oversat fra engelsk af Kai Friis Møller

220 sider, 299 kr. (vejl.)

Rosenkilde & Bahnhof

I skrivende stund er nøjagtig tre titler fra Rudyard Kiplings lange, lange værkliste i handelen på dansk. Helt præcis børnebøgerne ”Junglebogen”, ”Hvordan elefanten fik sin lange snabel” og ”Hvordan bæltedyret blev til”.

Det er ganske symbolsk for, hvor lavt hans aktier står i dag, i særdeleshed uden for den engelsktalende verden. I sin storhedstid for godt hundrede år siden var Kipling (1865-1936) ellers blandt verdens førende forfattere, talrige af hans titler er i tidens løb også oversat til dansk, og han er til dato den yngste forfatter, der har modtaget Nobelprisen i litteratur (som 41-årig).

Mange kender dog formentlig stadig selve navnet (og børnebøgerne). Men det ry, som han i nyere tid har fået for britisk imperialisme og herrefolksmentalitet, synes på en mærkelig måde at have gjort ham ikke blot politisk ukorrekt, men også til, hvad hans kollega George Orwell senere kaldte en uperson.

Den generøse imperialist

Det er sært af to grunde. Dels, at langt mere politisk anløbne forfattere som norske Knut Hamsun og franske Louis-Ferdinand Céline fortsat læses med stor begejstring; den rasende antisemit Céline er i de seneste år ligefrem blevet nyoversat til dansk.

Dels, at Kipling både som lyriker og prosaist kan være en eminent forfatter med et greb om både sprog og komposition, der kan måle sig med de allerfleste; hans kollega Henry James kaldte ham det mest fuldkomne geni, han nogensinde havde mødt. Men indtil nogen kaster sig ud i at give Kiplings voksenbøger nyt liv på dansk, kan det nye genoptryk af hans lille, posthumt udgivne erindringsbog fra 1937 i hvert fald give ikke-engelsklæsende en idé om mandens verden.

Ikke mindst på grund af skildringen af hans opvækst i Indien, hans ikke uproblematiske kostskoleår i England og senere vej ind i den indiske journalistik; de senere dele om hans liv som stjerneforfatter er mere ordinære. Vist er hans selvfølelse åbenlys, også på den vestlige kulturs vegne generelt, men hans nysgerrighed over for og engagement i hele den spraglede verden omkring ham er på samme tid også ganske generøs og reflekteret og faktisk ikke så lidt aktuel i forhold til mange nutidige debatter om kulturmøder.

Præsten og kokkepigen

Det er ikke en nyoversættelse, men som mange af Rosenkilde & Bahnhofs ældre titler et optryk af en gammel oversættelse, i dette tilfælde Kai Friis Møllers fra 1942. Det samme gælder første bind af den stærkt forkortede fembindsudgave af Casanovas erindringer, som er Otto Gelsteds oversættelse fra 1940 (den komplette tolvbindsudgave kom på dansk i 1960'erne).

Af samme grund er der en del huller i beretningen. Men det bliver den berømte forførers minder fra 1700-tallets Italien og omegn ikke mindre levende og livlige af.

Jørgen Leths uvenner bør dog nok nærme sig bogen med varsomhed og næseklemme. Blandt Giacomo Girolamo Casanovas første erobringer er nemlig lige præcis en endog særdeles ung kokkepige (mens han er ordineret som præst!).

Erotikken i hovedet

Og vist er det efter de fleste moderne forestillinger noget utiltalende snavs. Men det er, som for det efterfølgende mylder af kvinders vedkommende, her også værd at notere sig, i hvor høj grad det netop er forførelsen, det gælder.

Altså erotik som noget mentalt, nok så meget som noget blot fysisk. Hvor fantasi ikke, som så ofte i dag, er et pænere ord for tvangstanke, men tværtimod et udtryk for improvisation og spontanitet.

Foruden at forførelse, som Casanova fremstiller det, ikke nær så meget handler om bly kvinder, der skal erobres, som om et overskudspræget, sanseligt og i bedste forstand skamløst spil mellem stærke og i hvert fald i følelesesmæssig og intellektuel forstand ligeberettigede voksne. Også på tryk er det en fornøjelse.