Makværk om Rusland

Personlig beretning

POUL F. HANSEN: MIT RUSLAND

189 sider, 78 kr. anno-domini.dk

Er udkommet

På forordets side 2 står med fede typer: »Denne bog har ingen ambition om at være videnskab.«

Det er en overflødig bemærkning, for det fremgår med al ønskelig tydelighed af bogens tekst.

Forfatteren, der har været avis- og tv-korrespondent i Sovjetunionen og Rusland, har - skriver han - brugt næsten 40 år på at forstå Rusland, og han har levet i landet i mere end 20 år.

En halv snes, der vokser

Men han skulle have brugt mere tid på at få skrevet en ordentlig bog, som ikke er præget af sjusk og fejl på så at sige hver eneste side.

Om den havarerede ubåd ”Kursk” hedder det således på side 101, at 118 mand af besætningen omkom øjeblikkeligt, mens »en halv snes mand« gik en langsom død i møde. På næste side er den halve snes blevet til 18 mand. Og på side 103 er de blevet til 28.

Talrige slå- og stavefejl skæmmer teksten. Flere navne er stavet på forskellige måder.

Alt for ofte optræder der løse rygter og forlydender, som ikke kan hverken be- eller afkræftes. Flere er af en sådan karakter, at en seriøs journalist burde afholde sig fra at bringe dem til torvs uden at tage stilling til deres sandsynlighed.

Det gælder f. eks. en svensk forfatters forestilling om, at præsident Putin fik eftergivet et amerikansk kæmpelån og sikret sig et nyt ved at fortie, at det var en amerikansk ubåd, der havde sænket ”Kursk”.

Eller at flere hundrede mennesker blev henrettet uden lov og dom på et stadion lige bag Det Hvide Hus i Moskva i 1993. At »flere hundrede tusinder« blev dræbt i forbindelse med Sovjetunionens opløsning er også helt ude i hampen.

Flere mangler

Bogen er ifølge dens forfatter ikke skrevet for professorer eller journalister - et interessant makkerpar, men for den almindelige, videbegærlige læser. Men den almindelige læser har da også krav på at få et ordentligt produkt.

Det er da rigtigt, at Stalin ved en internet- og sms-afstemning for nogle måneder siden kom ind på en tredjeplads som den mest populære person i Ruslands historie. Men hvorfor nævnes det ikke, at det var kirkefyrsten Aleksandr Nevskij og Pjotr Stolypin, der blev valgt som nr. 1 og 2?

Der er heller ikke blevet plads til en beskrivelse af videnskabsmanden og systemkritikeren Andrej Sakharov, som ellers ifølge meningsmålinger i sin tid var den mest populære person i Rusland, selv efter sin død.

Ren karikatur

Beskrivelsen af Boris Jeltsin, der ifølge Hansen næsten stinker som en aggressiv hanbjørn, men i øvrigt er en kujon, er ren karikatur. Det samme gælder beskrivelsen af Ruslands nuværende præsident, Vladimir Medvedev, og for den sags skyld også den tidligere præsident Vladimir Putin og andre personer.

Forfatteren fremhæver stolt sine journalistiske og andre bedrifter, bl.a. at han i 1974 var med til at »producere og opstille« et avanceret system til flytrafikledelse i Sovjetunionen, der siden har sikret sovjetisk og russisk flytrafik mod ulykker.

Tvivlsomme skitser

En af Poul F. Hansens bedrifter som journalist, som han ikke omtaler, var hans formidling i 1985 i Politiken af KGB's ondsindede bagvaskelse af Sakharov. Han blev fremstillet som en ynkelig person, der havde opgivet sine idealer, og nu var sunket ned på præsident Reagans niveau (!) og havde opgivet troen på socialismen.

Hansen kunne dengang oplyse, at den sovjetiske ledelse var »dybt og inderligt« overbevist om, at Sakharov var psykisk syg og under skæbnesvanger indflydelse af sin onde kone, der var købt af zionismen og den sorte reaktion.

Det er ubegribeligt, at forfatteren har villet være bekendt at få disse sjuskede og tvivlsomme skitser udgivet.

Det er ubegribeligt, at Poul F. Hansen har villet være bekendt at få disse sjuskede og tvivlsomme skitser udgivet.”