Anmeldelse: Owen Matthews: Stalins børn

OWEN MATTHEWS:

STALINS BØRN

Tre generationer i krig og kærlighed

På dansk ved Erik Barfoed

304 sider, ill., 349 kr.

Gyldendal

Er udkommet

Her er en bog om kærlighed, der samtidig giver et enestående billede af tre generationers liv i det totalitære sovjetiske samfund og det kaotiske Rusland, der opstod på ruinerne af den virkeliggjorte socialisme på de kanter.

Det er en medrivende historie om en engelsk mand og en russisk kvinde, som forelskede sig i hinanden i Sovjetunionen, men som KGB rev fra hinanden, fordi englænderen ikke ville forråde sit land og blive agent for KGB. De to kunne i de følgende år kun opretholde forbindelsen via breve og enkelte, korte telefonopkald.

Det stod på i næsten seks år, og igennem alle disse år skrev Ljudmila hver eneste dag et brev til sin elskede Mervyn i England.

De to var begge meget usædvanlige og usædvanligt stærke personligheder, der ikke lod sig skræmme eller knække af hverken de sovjetiske eller britiske myndigheder.

Det fremgår af bogen, at det britiske diplomati var alt andet end hjælpsomt. Men parrets enestående viljestyrke besejrede til sidst alle forhindringer, så de omsider kunne blive gift og stifte hjem i England.

Det er parrets søn, der har skrevet den medrivende historie om sine forældre, forældrenes familier og venner - og om sit eget liv, hvis historie flettes ind i forældrenes hovedhistorie. Man får på den måde nogle forskudte parallelforløb.

Sønnen bliver også gift med en russisk kvinde, og i perioder bor han på næsten samme adresse i Moskva som den, hvor hans forældre traf hinanden i 1963, og han færdes i de samme gader som forældrene - de i 1960'erne og han i 1990'erne.

Kritiske øjne

Det er ikke nogen sødsuppehistorie, og vi er lysår fra en romanbladsagtig skildring af forældrenes kærlighed og samliv. Forfattersønnen har et skarpt blik for menneskelige svagheder. Han beundrer sine forældre, men han ser også kritisk på dem.

Om faderen hedder det f.eks., at han havde talent for selvmedlidenhed og for at være ulykkelig. Om moderen, at hun kunne være urimelig i småsager. Hun var i øvrigt datter af en ”folkefjende”, der blev skudt i 1937, mens hendes mor kom i kz-lejr som hustru til en folkefjende.

De to døtre - hovedpersonen var kun fire år - kom på børnehjem, blev adskilt og ved et mirakel genforenet.

Ofrede karrieren

Det skulle vise sig, at det var sværere at få en normal dagligdag til at fungere end at overvinde det sovjetiske system. Måske havde Ljudmila brugt for meget af sin lidenskab på de glødende kærlighedsbreve, som vistnok kun russiske kvinder kan skrive dem.

Måske var den generte Mervyn for indesluttet og for optaget af at læse og skrive (Han var en meget anerkendt sovjetolog, men hans lovende karriere blev ofret på projektet med at blive genforenet med sin elskede). De to holdt dog sammen og fik to børn, og takket være den førstefødte Owen har vi nu fået denne fantastiske fortælling om disse skæbner under Den Kolde Krig.

P.S. Der er for meget sjusk og for mange misforståelser i den danske oversættelse. Hvorfor gider danske forlag ikke gøre sig umage og udsende bøger, der ikke er hærget af banale og ofte ikke så banale fejl?

Forlag i kulturnationer som Tyskland, Rusland, England osv. kan sende stort set fejlfri bøger på markedet.