Anmeldelse: Otto B. Lindhardt: Var det ikke nemmere at købe Gyldendal?

Erindringer

Otto B. Lindhardt:

Var det ikke nemmere at købe Gyldendal?

Historier fra et forlæggerliv

172 sider, 150 kr.

Gyldendals julebog 2011

Otto B. Lindhardt er den danske forlagsverdens grand old man. Han er nu 87, men still going strong. At karakterisere ham med angelsaksiske udtryk ligger lige for, eftersom det var en dannelsesrejse fra 1949 til 1951 til USA, der for alvor gjorde ham initieret i bogbranchens brogede verden.

Hurtigt efter hjemkomsten blev han pr. 1. august 1951 ansat i det lille, siden legendariske Wivels Forlag, hvor hans overblik og utrættelige arbejdsindsat var stærkt medvirkende til at holde firmaet kørende. Samtidig stiftede han både bekendtskab og venskab med en stribe af den tids betydeligste unge digtere, der ofte foldede sig ud i forlagets berømte tidsskrift Heretica. Forlaget ekspanderede så stærkt, at Knud W. Jensen, Louisianas grundlægger, en dag i telefonen spurgte Otto:

»Var det ikke nemmere at købe Gyldendal?«

Som sagt, så gjort! Otto udarbejdede retningslinjer og strategi for virksomheden, den berømte direktør Ingeborg Andersen, af hvem han tegner et varmt og hengivent portræt, gik af, og ind i Klareboderne rykkede som ledelse en ung treenighed: Ole Wivel, Jokum Smith og Otto B. Lindhardt. Han tjente forlaget i 17 år, hvor det genvandt sin position som landets absolut førende og mest alsidige.

En af Ottos store fortjenester var en idé, som han havde med hjem fra USA: Billigbøger. De fandtes sporadisk på det danske marked i forvejen, men med Tranebøgerne (og siden Uglebøgerne) iværksatte Gyldendal en stærk og succesrig offensiv. Serien var billig, den var varieret, og den blev markedsført mesterligt og betød, at unge mennesker - bl.a. jeg selv - kunne købe klassikere til en overkommelig pris. Blandt de første var Martin A. Hansens ”Løgneren”, Irwin Shaws ”De unge løver” (filmatiseret i 1958 med Marlon Brando i en af hovedrollerne), Karen Blixens gotiske gyser ”Gengældelsens veje” og Jack Shaefers western-roman ”Shane - den tavse rytter”, som Ole Wivel mente var en fejltagelse. Den solgte dog 30.000 eksemplarer.

Undervejs tegner Lindhardt fine og indforståede portrætter af digtere, som har stået ham nær: Svenskerne Harry Martinson og Pär Lagerkvist og amerikaneren John Steinbeck, alle nobelpristagere. Det var også ham, der arrangerede og havde ansvaret for Karen Blixens nu næsten mytologiske rejse til USA, hvor hun anmodede om at møde Marilyn Monroe, som Otto desværre ikke så noget til. Men til baronessen fik han en nær, faglig kontakt. Med mange andre har han knyttet venskaber og professionelle relationer, fra ungdommen med Thorkild Hansen.

Så man fristes til at lægge denne herlige, charmerende bog fra sig med Günter Grass' ord om Otto:

»Hier kommt der Altverleger!«