Mustafa Can: Under morbærtræets skygge

Mustafa Can:
Under morbærtræets skygge
Historien om min mor
Oversat fra svensk af Michael Krefeld
Indb., 260 sider, 299 kr.
Forlaget Modtryk
Udkommer i dag

ERINDRINGSHISTORIE Mustafa Can er forfatter og journalist, og så er han søn af Güllu, født i slutningen af 1930erne og analfabet fra en kurdisk landsby med morbærtræer. Hun udvandrede til Skövde i Sverige i 1974, og Can sætter sig for på hendes dødsleje at finde ud af, hvilken kvinde hans mor egentlig var.

Fortællingen begynder, hvor Güllu har måttet afbryde sit årlige seks måneders besøg i hjemlandsbyen og er vendt tilbage til Sverige, fordi hendes krop er svulmet op og værker. Hun skal på sygehuset for sin skrumpelever, som der imidlertid ikke er noget at stille op med. Familien beslutter sig for at pleje den døende mor hjemme, for det er ganske naturligt, at en forælder tager sig af sine børn ved livets begyndelse, børnene tager sig af forældrene ved livets slutning. Dog med en vis modifikation, for »de, som lever nærmest mor og døden, er mine søstre og svigerinder, som er mors konstante plejere og vogtere. Mor vil ikke have, at vi mænd skal hjælpe med at pleje hende.«

Mustafa forsøger i perioden fra august 2004 frem til dødsdagen d. 13. januar 2005 at udspørge sin mor, men Güllu viger helst udenom. Ikke desto mindre leverer hun på et tidspunkt et koncentrat af sit livsforløb, som stemmer pænt overens med sønnens opfattelse af, at hun aldrig rigtigt selv levede, men alene overlevede: »Jeg blev født og legede et par år () Så døde min mor, et par år senere døde fem af mine søskende, fordi vi levede i fattigdom. Jeg måtte hjælpe i husholdningen; jeg vogtede får, lavede mad, gjorde rent, bar vand hjem fra brønden jeg giftede mig med jeres far, jeg fødte femten børn, hvoraf syv døde, jeg fortsatte med at gøre rent, lave mad, sy, hugge brænde, vaske tøj, hjælpe til i marken, jeg udvandrede til Sverige sammen med jer og fortsatte med at lave mad, bage, gøre rent og vaske, jeg levede her i tredive år, og nu skal jeg snart dø Hvad er der mere at sige?«

Dannelsens pris

Güllus og hendes mands livshistorie er på flere måder repræsentativ for indvandrergrupperne fra Tyrkiet og Kurdistan: Manden, som i 1969 tager først til Tyskland, siden videre til Sverige, hvor kone og børn efter en årrække følger ham i udlændigheden. Hensigten har hele tiden været at vende tilbage, men det bliver bare aldrig til noget, og faren sørger over udvandringens pris og over, at hustruen og han selv ikke fik lov til at dø hjemme.

Det kan godt være, at bogen fik fantastiske anmeldelser i Sverige, men helt så fremragende synes jeg nu ikke, den er. Dertil skurrer sproget for tit i mine ører med sin sentimentale patos. Men læseren får god indsigt i, hvordan det opleves at være fremmed, og dermed en konkret forståelse af de barrierer, som kulturkløften rejser. Ikke mindst af det, som Can kalder for dannelsens pris: Han og hans søskendes skolegang og tilegnede viden øger afstanden mellem dem og deres mor, som Mustafa ofte skammer sig over i sin barndom (Hvorfor lærer hun i øvrigt aldrig at tale svensk??).

Så "Under morbærtræets skygge" handler ikke kun om en kurdisk indvandrerkvinde og hendes hårde liv, men lige så meget om en indvandrermand og om Mustafa Can selv.

kultur@jp.dk