Anmeldelse: Mathias P. Høeg: Jeg har ikke flere patroner

Dagbogsoptegnelser

Mathias P. Høeg: Jeg har ikke flere patroner

Fire års krigsfangenskab i Sibirien

Genudgivet med forord og efterskrift af Helle Retbøll Carl

316 sider, ill. 299 kr.

Gads Forlag

Den 26-årige håndværksmester Mathias Høeg fra Toftlund måtte som andre våbenføre sønderjyske mænd - omkring 30.000 - trække i den tyske kejsers klæder for at kæmpe for Tyskland under Første Verdenskrig.

Han blev sendt til østfronten i Rusland og undgik at blive dræbt i kamp, men blev i stedet taget til fange og transporteret til en krigsfangelejr i det østlige Sibirien. Her tilbragte han fire lange år under ofte elendige forhold. Sult og sygdom plagede de mange krigsfanger, og mange bukkede under.

Omkring 6.000 sønderjyder faldt for Tyskland - de fleste under slagterierne på Vestfronten.

Ferm håndværker

Høeg var en af de seje sønderjyder (»Hvis man hænger med hovedet, kommer man ikke hjem«) og på flere måder en usædvanlig mand. Han var bygningshåndværker og ferm til både at snedkerere, sy og lave finmekanik. Således fremstillede han sammen med en anden et fotografiapparat i lejren.

Gennem de mange år førte han dagbog, som han efter hjemkomsten supplerede med leksikalske oplysninger om de egne og byer, som han passerede på sin lange rejse, der i sommeren 1919 via Kina bragte ham hjem på et ØK-skib tidsnok til, at han kunne deltage i agitationen forud for folkeafstemningen, der bragte Sønderjylland/Nordslesvig tilbage til Danmark i 1920.

Udgiveren forveksler i øvrigt ud- og hjemtransportens rute i teksten til kortet s. 148-149.

Kaos og elendighed

Dagbogsoptegnelserne - som Høeg selv senere bearbejdede og gjorde mere litterære - er meget velskrevne og vidner om, hvor gode kundskaber datidens grundskole gav eleverne.

Høeg giver nogle meget indtrængende og realistiske beskrivelser af det kaos og den nød og elendighed, som krigen og de påfølgende revolutioner og borgerkrige påførte Rusland. Han har en god iagttagelsesevne og et skarpt blik for menneskelige svagheder af forskellig slags.

Selv må han have været yderst disciplineret. Trods sin danskhed kom han til at sætte pris på mange tyske soldaterkammerater blandt krigsfangerne.

Overset kapitel

Helle Retbøll Carl har tillempet teksten og titlen på den oprindelige bog, som Mathias Høeg fik udgivet i 1943 på eget forlag og trykt på Modersmaalets Trykkeri i Haderslev. Hun oplyser, at ordet race i den originale tekst efter svære overvejelser er blevet bevaret, selv om det ikke er politisk korrekt.

Det er naturligvis en uting at ændre i en historisk tekst, fordi en eftertid ikke bruger fortidens begreber. Hun begrunder i øvrigt ikke, hvorfor hun ikke har benyttet alle de oprindelige illustrationer fra originaludgaven.

Hun har ret i, at de 30.000 sønderjyders historie er overset og næsten ikke-eksisterende i danske (og tyske) historiske fremstillinger. Den dårlige forklaring er vel, at de var tyske statsborgere og derfor gled ud af Restdanmarks historie.

En klogere verden

Udgiveren har ud over at tillempe den oprindelige tekst også forsynet den med forklarende noter. Når hun fortæller, at plenni er tysk (historisk) og betyder krigsfanger, er hun dog gal afmarcheret. Det er tillempet russisk ligesom Damoj (hjem).

Helle Retbøll Carl mener, at Mathias Høegs historie er med til at gøre verden klogere. I så fald skulle nutidens verden være meget klog, for talrige mennesker har berettet om den galskab og gru, men også om det heltemod og den vilje til at overleve, som har karakteriseret det forfærdelige 20. århundrede, hvor ikke mindst Europas historie fra 1914 og fremefter var et menneskeslagteri uden lige.