Fupforfatter opfandt fond

Først kom det frem, at hendes såkaldte erindringer var det pure opspind, og nu ser det ud til, at forfatteren Margaret Seltzer også har opfundet en fond, som skulle hjælpe med at reducere bandevold.

I hvert fald er fonden International Brother/SisterHoods hjemmeside, www.brothersister.com, blevet lukket, efter at det kom frem, at Margaret Seltzer, som skrev under pseudonymet Margaret B. Jones, havde digtet sin selvbiografi.

Det skriver New York Times, som forgæves har søgt spor efter fonden.

Den falske selvbiografi "Love and consequences" beskriver Margaret B. Jones' opvækst hos en sort plejefamilie som halvt indianer, halvt hvid. Barndommen blev ifølge bogen tilbragt i et bandemiljø i Los Angeles' mere barske område, hvor en pistol i 14-års fødselsdagsgave var normalt.

Men det var altså ikke normalt for virkelighedens Margaret Seltzer. Og bogen er nu blevet trukket tilbage.

Agenten hjalp

På bogens bagflap var der en henvisning til fonden International Brother/SisterHood, og forfatterens agent, Faye Bender, hjalp Seltzer med at oprette en hjemmeside for at beskrive fonden og promovere bogen. Siden afsløringen af bedrageriet er hjemmesiden dog blevet lukket.

“Hun sagde, at de folk, der var involveret i fonden, var bandemedlemmer, som hjalp andre bandemedlemmer og hjalp børn, så de undgik at blive medlemmer af en bande,” siger Faye Bender om fonden og Seltzer til New York Times.

Hun understreger, at forfatteren ikke bad om penge til fonden på hjemmesiden.

Ingen kender Margaret Seltzer

Da Margaret Seltzer blev afsløret i sin løgn om bogen, sagde hun, at historien var baseret på virkelige oplevelser, som hun havde fået fortalt under sit arbejde med at bekæmpe bandevold i Los Angeles.

Men New York Times har kontaktet adskillige af de grupper, som arbejder med bandevold i byen og som er listet på www.brothersister.com, og her er der ingen, som kender hverken Margaret Seltzer eller Margaret B. Jones.

Anmeldelse: Dan Fante: Fante - En Familiehistorie om at skrive, drikke og overleve

04-05-2012: Forfatteren Dan Fantes bog om sin far, John Fante, er en forstemmende afsløring af fortrængte følelser. Hans ros af faderen klinger hult på en baggrund af mindreværd. Læs artikel

Anmeldelse: Paul Auster: Vinternoter

02-02-2012: Den 64-årige Paul Auster har skrevet et fint erindringsværk, som sikkert vil appellere mest til hans egen generation. Læs artikel

Anmeldelse: Forførerens fagbog

03-01-2012: Erindringer: Rudyard Kiplings og Casanovas erindringer er genudgivet på dansk. Ikke mindst i en sexfikseret tid er der stadig noget at lære hos den gamle libertiner, ligesom Kiplings syn på imperialismen i Indien har fortjent bedre end blot at blive ignoreret. Læs artikel

Anmeldelse: Christa Wolf: Englenes by

17-12-2011: Det er som altid overvældende og fantastisk at følge den store tyske forfatter Christa Wolf ind i de store eksistentielle spørgsmål. Hendes selvbiografi bygger på et ophold i Los Angeles. Læs artikel

Anmeldelse: Torgny Lindgren: Erindringer

24-09-2011: At skrive sine erindringer generer tydeligvis forfatteren Torgny Lindgren. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...