Kaare Scheuer Pedersen: Alter ego

Kaare Scheuer Pedersen:

ALTER EGO

352 sider, 299 kr.

Gyldendal

Udkommer I DAG

Hvordan kan en mor handle så hamrende egoistisk over for et værgeløst barn? Det er den tanke og følelse af indignation, jeg sidder tilbage med efter at have læste Kaare Scheuer Pedersens (f. 1935) erindringer.

Kaares mor ønsker sig brændende en datter, og da hun i stedet får en dreng, klæder hun ham i først stuepigeforklæder, siden pigetøj. Hun er hjemmegående, melankolsk anlagt og mener, at børn hovedsagelig har en dårlig indflydelse på hinanden. Derfor bliver Kaare heller ikke sendt hverken ned til de andre børn i gården eller i børnehave - han leger i stedet med sin mor. Moren fortæller sin søn, at han har lige så meget ret til at opføre sig som en pige, som hvis han virkelig havde været det.

Da han er tiltrukket af både moren og den kvindeverden, hun repræsenter, forsøger han ikke at unddrage sig rollespillet, men bliver trukket stadig dybere ind i det. Den ikke særligt sympatiske og alkoholiserede far omkommer ved en drukneulykke, og selv om moren har veninder, er der ikke andre voksne så tæt på, at de kan sætte foden ned i forhold til morens eksperiment med at gøre Kaare til en pige.

Plan om operation

Erindringsbogen omhandler de første 25 år af Kaares liv. Det, der lægger ud som en pirrende leg, udvikler sig til en livsstil med stigende fokus på Kaares kønstransformation. Planen er, at Kaare skal opereres, når han fylder 18 år, sådan at han kan blive befriet for »det der dernede«, som moren udtrykker det. Hun lader ham forstå, at lægevidenskaben sagtens kan gøre ham til den pige, han jo egentligt er.

Jeg kan kun skrive under på familielægens voldsomme udbrud, da moren opsøger ham for at få en recept på kvindelige hormoner til den 13-årige Kaare. Det eneste, doktor Hansen vil udskrive, er en henvisning til en psykiater, og hun kan være glad for, at han er bundet af sit tavshedsløfte, der forbyder ham at melde hende til de sociale myndigheder.

Ressourcestærk

Vi følger Kaare videre gennem hans pubertet og tidlige ungdom. Da moren får en ny mand, svigter hun sønnen. Kaare bliver yderligere overflødig, da hun føder en ”rigtig” datter. Han beslutter sig derfor - i trods og frustration - for at tage på en ”dannelsesrejse” på knallert igennem Sverige.

Dels denne rejse, dels de efterfølgende år, hvor han forsørger sig alene uden en uddannelse, viser et ressourcestærkt menneske, der overlever trods ensomhed, depressioner og den pinefulde dobbelte natur. Selv er han overbevist om, at havde han ikke fra fødslen haft kimen til sit alter ego i sig, så havde morens opdragelse ikke kunnet danne ham til et hunkønsvæsen i en mands krop.

Jeg håber, at han har ret, men tillader mig at tvivle.

Bogen har ikke de store litterære kvaliteter og er for lang. Til gengæld har det været både oplysende og særdeles fascinerende at få løftet sløret til en for mig relativt ukendt verden.