Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Joen Bille - Villa Ibsen. Min.. | bog.guide.dk

Anmeldelse af Joen Bille - Villa Ibsen. Min mormors hus

Skuespilleren Joen Bille fortæller muntert om sine dramatiske familieforhold, der indbefatter både Ibsen og Bjørnson.

ERINDRINGER
JOEN BILLE
VILLA IBSEN – MIN MORMORS HUS

328 sider, 300 kr.

Gyldendal


B97698650Z.1_20140422184727_000+GSIC7QUI.1-0.jpg

Nej, det er ikke skuespilleren Joen Billes liv og oplevelser, denne bog handler om. Det er hans families, hans rødder. Som også er nok så interessante. I hvert fald, hvis forfatternavne som Henrik Ibsen og Bjørnstjerne Bjørnson siger læseren noget. Joen Bille er i familie med dem begge.

Dertil skal lægges en masse andre familiemedlemmer, der på den ene eller anden måde har været noget ved musikken – som politikere, dramatikere, sangere og så videre. Det er mennesker med gode historier, og dem øser Joen Bille gavmildt af i bogen. Som læser er det en klar fordel at kende lidt til norsk/svensk historie og teaterhistorie. Så er der mange morsomme enkeltheder, når det for eksempel bliver klart, hvorfra Ibsen hentede mange af sine personer og situationer.

Liv og karriere

Første del af bogen handler om Ibsens liv og karriere som dramatiker. Om hans opvækst og ægteskab med den meget selvstændige Suzannah og senere deres begavede og besværlige søn Sigurd. Og via ham bevæger vi os over i bogens anden del, familien Bjørnssons historie. Sigurd gifter sig nemlig med Bjørnstjerne Bjørnsons datter Bergliot og bliver dels norsk statsminister omkring ophøret af den norsk-svenske union, dels en reflekteret forfatter af flere i tiden berømte bøger om almenmenneskelige spørgsmål.

Italienske dramaer

Det er altså en familie bestående af tænksomme og resolutte individer, vi møder, forsamlet på forskellige gårde eller villaer, blandt andet den italienske villa, Villa Ibsen, der har givet bogen navn. Vi hører om Ibsens og Bjørnsons dødslejer, om Sigurds dramafyldte liv, som oftest fjernt fra det Norge, der ikke rigtig ville vide af ham; vi møder huslærere og tyende, læser om sidespring og om et liv i udlandet for flere af personernes vedkommende. Drabelige italienske ægteskabs- og skilsmissescener bliver det til, da Joen Billes mor inden krigen gifter sig med en italiener og får sit første barn. Senere kommer Joens far til, og stumper af Bille-familiens historie dukker frem på siderne, fortalt af Joen selv, der er født i 1944. Men kun stumper, for modsat Ibsen og Bjørnson har man åbenbart været anderledes knap på familiehistorier i Bille-slægten – i hvert fald dem, der burde komme til offentlighedens kendskab.

Ganske underholdende

Men det er naturligt nok også relationerne til Ibsen og Bjørnson, der er de interessante for læseren. Og ”Villa Ibsen” er blevet en ganske underholdende og fint illustreret bog, der muntert fortæller om nogle ret usædvanlige familieforhold, som blandt andet indbefattede venskabelig omgang med flere af de nordiske kongehuse. En relation, som Joen Bille og hustruen, kunsthistorikeren Bente Scavenius, har opretholdt til det danske kongehus. Men den historie får vi nu ikke i bogen.

Anmeldelse af Ernest Hemingway - Der er ingen ende på Paris

22-06-2013: Erindringsskitser: Fra dur til mol og mere skitsepræget. Hemingways barnebarn har udgivet bedstefaderens pariserbog i en ny udgave. Læs artikel

Anmeldelse: Malene Schwartz: Alba

02-06-2012: Fornøjelig slægtskrønike om Malene Schwartz' farmor og kunstnerkolonien på Skagen. Læs artikel

Anmeldelse: Dan Fante: Fante - En Familiehistorie om at skrive, drikke og overleve

04-05-2012: Forfatteren Dan Fantes bog om sin far, John Fante, er en forstemmende afsløring af fortrængte følelser. Hans ros af faderen klinger hult på en baggrund af mindreværd. Læs artikel

Anmeldelse: Niels Christensen: Montmartre i Nørregade

07-11-2010: Veloplagt erindringsbog fra én af hovedpersonerne i det forrige Jazzhus Montmartre. Det var i høj grad herfra, at København kom videre som kulturby. Læs artikel

Anmeldelse: J.M. Coetzee: Sommertid

08-09-2010: Selvbiografisk: J.M. Coetzee skriver om sig selv på en indirekte måde og tager fiktionen til hjælp. Denne gang er forfatteren oven i købet død. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...