Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 af 6
Artiklens emner:

Anmeldelse: Jacob A. Riis: REN KJÆRLIGHED KAN JO ALDRIG DØ Dagbøger fra Amerika

Dagbøger: Jacob A. Riis' velskrevne erindringer er et portræt af både manden og hans nye land.

Jacob A. Riis: REN KJÆRLIGHED KAN JO ALDRIG DØ

Dagbøger fra Amerika

Udgivet af Tom Buk-Swienty

120 sider, 129 kr.

Gyldendal

UDKOMMER I DAG


I 2005 udgav Tom BukSwienty med betydelig succes sin store biografi om Danmarks berømte søn i Staterne, journalisten, fotografen og forfatteren Jacob Riis (1849-1914).

Bogen var både et tidsbillede af Ribe sidst i 1800-tallet og en skildring af en ung mands kæmpen sig op i datidens barske amerikanske samfund. Og en fin kærlighedshistorie om, hvordan Riis efter længsel og savn omsider fik sin tidlige ungdoms elskede, Elisabeth, der som rig fabrikantdatter alt for fin til ham, en skoledreng uden eksamen, der ganske vist var søn af en ærværdig (og hårdtslående) lektor på Ribes lærde skole.

Hun blev den vigtigste årsag til, at det unge menneske søgte lykken i Amerika. Med den vigtige tilføjelse, at unge Riis ikke havde Elisabeth ude af tankerne, selv om hun tilmed i hans fravær sagde ja til forlovelse med en løjtnant.

Nu har Buk-Swienty fulgt sin spændende biografi op med en fin lille bog, der indeholder de to sidste af de tre dagbøger, Riis skrev, mens han hutlede sig igennem omkring Pittsburg og Chicago. Unge stræbsomme mænd skriver ikke bare dagbog med henblik på egen læsning og eftertanke - de tænker også på, hvem der senere læser det billede, de her har givet af sig selv, og det er muligvis forklaringen på, at dagbog nummer 1 er forsvundet.

Naturiagttagelser
I hvert fald ser det sort nok ud for Riis, da dagbog nummer 2 åbner den 2. oktober 1871 i Buffalo i staten New York. Der var naturligvis ingen økonomisk hjælp til en amerikansk indvandrer, og gang på gang stod vor helt uden penge.

Hvordan han alligevel overlevede og endte med at få succes, fremgår af denne velskrevne dagbog.

Det var ikke mindst en vældig optimisme forenet med troen på, at han nok en dag skulle få sin Elisabeth, der drev ham.

Hertil må man også tage i betragtning, at han besad en urokkelig gudstro og ret tidligt en forvisning om, at han måtte kunne drive det til noget inden for journalistik. Hans skoleuddannelse var ikke imponerende, men allerede her i dagbogen demonstrerer han gode evner til at beskrive mennesker og miljøer, og ikke mindst var han en glimrende iagttager af naturen.

Men inden han kom i gang ad disse baner, arbejdede han både som skibstømrer og som sælger af bl.a. strygejern og bøger, og han lærte sig at betjene den nymodens opfindelse telegrafen.

Endelig efter tre år i skiftende jobs kom han til New York og fik ansættelse, uden løn, på et mindre dagblad, efterfulgt af andre reporterjobs for at ende som redaktør og bladejer på South Brooklyn News.

Endelig kom den udkårne
Det var bare optakten til en glimrende karriere i pressen, men hans økonomiske lykke var gjort - og samtidig døde Elisabeths løjtnant, inden brylluppet havde fundet sted.

Og se - nu fik Ribe-pigen øjnene op for sin mangeårige tilbeder, som hentede hende i fødebyen og også bragte sin udkårne til Amerika.

Dagbogen, der typisk for dansk-amerikanere rummer flere og flere engelske ord, tegner et fint portræt af manden og af datidens Amerika.

En udmærket optakt til (gen)læsning af den store Riis-biografi.

Anmeldelse: Berømt forfatter taler ud fra graven

25-05-2010: Han bestemte selv, at hans erindringer ikke måtte udgives før 100 år efter hans død - og sådan blev det Læs artikel

Anmeldelse: Livet på Mors og en digter i udkanten

10-03-2008: Forfatteren Knud Sørensen bliver 80 år i dag. I den anledning sender han en erindringsbog på markedet, samtidig med at Gyldendal udgiver en bog om ham. Læs artikel

Anmeldelse: Forførerens fagbog

03-01-2012: Erindringer: Rudyard Kiplings og Casanovas erindringer er genudgivet på dansk. Ikke mindst i en sexfikseret tid er der stadig noget at lære hos den gamle libertiner, ligesom Kiplings syn på imperialismen i Indien har fortjent bedre end blot at blive ignoreret. Læs artikel

Anmeldelse: Toril Brekke: Det forjættede land

19-08-2011: I sidste bind af Toril Brekkes trilogi er nybyggerne blevet etableret, og det omskiftelige liv i mulighedernes land er godt i gang. Læs artikel

Anmeldelse: Richard Flanagan: Savn

19-01-2011: Ny roman tager afsæt i kolonialiseringen af den australske ø. De fleste af de beskrevne hændelser er historisk autentiske og kan dokumenteres. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...