Jørn Lund:
HØRT
Erindringer fra 1950'erne
176 sider, 175 kr.
Gyldendal
UDKOMMER I DAG
Hørt! Ordet er ikke blot en gentagelse af bogens titel eller en forkortelse af vendingen "Nu har vi hørt det med", men skal opfattes som en højlydt bifaldsytring.
Disse erindringer er virkelig gode, velskrevne (naturligvis, forfatteren er jo blandt meget andet, som har med sprog at gøre, medlem af Dansk Sprognævn), og de giver et levende og nuanceret billede af livet i en mindre by, Grenå, i 1950'erne.
Jørn Lund fandt det "noget utidigt", da Gyldendal bad ham skrive sine erindringer. Han var ikke engang 60 år. Men han snoede sig uden om de faldgruber, der kunne lure, hvis han kom i tanker om alt for meget fra sin nuværende alder og årene lige før.
Han besluttede, at han kun ville beskæftige sig med sine år mellem fire og 13, de ni år, han boede i Grenå.
Tid og erindringer er sære størrelser. I bogens prolog har Jørn Lund nogle betragtninger over disse fænomener, som er gode at få forstand af og på flere måder giver nøglen til forståelse af, hvad vi husker, hvorfor vi husker og måske navnlig hvorfor-ikke.
Der er uforglemmelige øjebliksbilleder fra drengens liv og leg i den trygge ramme, som datidens lilleby med skov og strand i nærheden udgjorde, og der er frem for alt et totalt fravær af enhver form for sentimentalitet. Det giver skildringerne en høj grad af troværdighed, som ellers nok må siges at blive stillet på indtil flere prøver, når især dagliglivet i (læge)hjemmet skal beskrives.
Forældrenes humør var ikke altid det bedste. Faderen og moderen, som portrætteres nøgternt, var vidt forskellige, og den lille Jørn, som under ingen omstændigheder var et kuet barn, følte ofte, at han måtte være den, der skulle lette lidt på den spændte stemning.
Det siger sig selv, at hverken den fire-årige og vel knap nok den 13-årige til bunds kunne forstå, hvad der skete mellem forældrene, og hvad der skete i byen og verden i al almindelighed, og her har vi måske lidt af forklaringen på bogens titel "Hørt".
Jørn Lund trækker tråde op til sin voksenalder for at få belyst og forklaret adskillige af de situationer og hændelser, som drengen kommer ud i.
Han må have lyttet og hørt, have gjort et grundigt forarbejde og studeret gamle tidender og papirer af enhver art.
Han kan for eksempel huske navnene på alle sine klassekammerater i underskolen (andre kan ikke engang huske, hvem de gik sammen med i 3.g), men dette dobbeltblik, den voksnes og barnets, skal ikke lægges ham til last. Tværtimod. Det giver en rigdom i detaljen og sætter mangt og meget i det rette perspektiv.
Grenå var sammen med et stort antal byer af nogenlunde samme størrelse 1950'ernes Korsbæk. Det er godt, at den har fået sin historieskriver, og det et menneske med viden, vid, lune (som ytrer sig overalt i teksten), overblik og sprogfornemmelse.
PS. Jeg kan ikke dy mig! Forfatteren bruger udtrykket "selv ikke", hvor jeg og adskillige af min generation har lært, at det hedder "end ikke". Er "selv ikke" virkelig godkendt af Dansk Sprognævn?
?Professor, direktør.
?Født i Viborg den 30. januar 1946.
?1972: Cand. mag. i dansk og sprogpsykologi.
?1980: Professor i dansk sprog, Danmarks Lærerhøjskole.
?1991-2001: Ansvarlig chefredaktør for
Den Store Danske Encyklopædi.
?Fra 2002: Direktør, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
?2005: Formand for diverse kanonudvalg.
?Har stået bag mange udgivelser om sproget
og fået diverse legater og priser.
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk



