Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Godfred Hartmann: NORDSJÆLLANDSMINDER | bog.guide.dk

Godfred Hartmann: NORDSJÆLLANDSMINDER

Den smukke bog er en glad gave til en afdød ven. Forlagsmanden og kulturskribenten Godfred Hartmann(1913-2001) bidrog fra 1975 til 1997 til det af Richter Friis redigerede årsskrift Folk og Minder fra Nordsjælland.

Godfred Hartmann:

NORDSJÆLLANDSMINDER

Udgivet af Niels Richter-Friis

Forlaget Esrum Sø

180 sider, 199 kr.

Godfred Hartmann var en kender af Nordsjællands natur og kultur både ud fra en omfattende læsning og fra barndommens somre i Hornbæk og i Sørup. Og det er disse essays, der nu udsendes.

Vi møder historiske skikkelser som Christian IV og Kirsten Munk og industrimanden J.F. Classen, der grundlagde Frederiksværk, samt ægteparret Heiberg og en evig hypokonder H.C. Andersen. Og Det kongelige Teaters store navn engang: Olaf Poulsen. Vi bliver mindet om, at Hornbæk kom før Skagensmalerne og at Lundbye tilbragte nogle forblæste uger i fred for det intense kunstnermiljø i København, før den vildfarne musketkugle gjorde en brat ende på hans kun 30-årige liv.

Mange malere malede i Tibirke Bakker Willliam Scharff nok den mest prominente. Og tegnerne glemmes ikke. Fritz Jürgensen blev isoleret med sit alkoholproblem i Nødebo. Og Godfred Hartmann var en nær ven af Des Asmussen og af den uforlignelige Ib Andersen, der ubesværet skiftede mellem det tropiske Trankebar og de forblæste landskaber, efter at han slog sig ned i Fredensborg i 1937. Her tegnede han for hele Danmark i Politikens magasin og for Nationalbankens seddeltrykkeri.

Men skriver også om sig selv, og uden (meget) koketteri. I det afsluttende essay, Nordsjællands ulyksaligheder påpeger han vulgariteter og voldsværk på bygninger og landskaber.

Men det er trods alt erindringsglimtene fra barndommen og ungdommen i Hornbæk og Sørup, man husker bedst, når man lægger bogen fra sig.

En identitetsskabende bog. Og en glimrende gavebog.

kultur@jp.dk

Anmeldelse af Hans Jørgen Brøndum - Fra en tidslomme

22-02-2014: Gennem 40 år har Hans Jørgen Brøndum på sine egne betingelser og af ren lyst drevet sit forlag kreativt og med selvfølgelige krav om kvalitet. Læs artikel

Anmeldelse: Niels Skousen: Herfra hvor jeg står

30-09-2011: Niels Skousen suser af sted i sine erindringer. Han burde have standset op og brugt flere sider på at fortælle om sit band Skousen & Ingemann, sin kunstnerkrise og den meget omtalte hash-happening på Kulturministeriets trappe. Læs artikel

Anmeldelse: Christian Nissen: Generalens veje og vildveje

16-03-2007: Christian Nissens bog om tiden i Danmarks Radio indeholder stedvist underholdende passager om hans møde med den helt særlige kultur i Statsradiofonien. Og så er bogen et eksempel på, hvor forsigtig man skal være med sine e-mails. Læs artikel

Anmeldelse af Mette Fugl - Fra koncepterne

14-10-2014: Hun fortæller om krig og stoffer og nætter med Leonard Cohen, men danser på overfladen i sine erindringer. Læs artikel

Anmeldelse af Robert Graves - Good-bye to All That

27-09-2014: Genanmeldelse: Robert Graves’ berømte førstehåndsskildringer fra Første Verdenskrig blander realistisk gru med galgenhumor. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...