Bjørn Svensson: Bataljer med bid og baggrund

Erindringer

Bjørn Svensson: Bataljer med bid og baggrund

308 sider, ill., 198 kr.

Udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland

Er udkommet

Hans polemiske pen er skarp som en ragekniv, og arsenalet af ammunition i form af argumenter synes at være tårnhøjt.

Den 99-årige Bjørn Svenssons velskrevne erindringer kan hine steder af nidkære kritikere udlægges som den kværulant-forryktes trætte- og ærekære defensorat, men en sådan karakteristik yder slet ikke retfærdighed over for teksterne og deres stridbare ophavsmand.

Uden persons anseelse går Bjørn Svensson grundigt og veloplagt til værks. Et korstog af korrektioner sættes ind og omfatter så prominente personer som ombudsmanden Hans Gammeltoft-Hansen og forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Den første får læst og påskrevet i flygtningedebatten, især den løbske tamilsag, og den anden ristes over en sagte ild for sine angreb på samarbejdspolitikken under Besættelsen, som Svensson forsvarer, selv om han ikke forklejner modstandsbevægelsens indsats.

Det var utilgiveligt, at landets daværende førstemand så groft fordømte samarbejdspolitikerne uden at have sat sig ind i besættelsestidens historiske kendsgerninger, lyder Svenssons dom.

Carl Madsen klædt af

Den største afklædning foretager forfatteren af den afdøde kommunistiske landsretssagfører Carl Madsen, der just ikke var tabt af en dialektisk eller juridisk vogn.

I et tilsyneladende forsøg på at trække Bjørn Svensson i retten for i 1971 at have stemplet DKP (Danmarks Kommunistiske Parti) for »i anlæg og struktur at være et landsforræderparti« fik han syv spørgsmål stillet af kommunistkoryfæet og svarede så stringent, at modstanderen, der ellers kunne procedere i timevis i retten, blev tavs.

Svarene blev i sin tid trykt i Morgenavisen Jyllands-Posten, men fortjener genbrug i kraft af deres usædvanlige styrke.

Svensson fastslår, at de hjemlige kommunister havde forpligtet sig til at adlyde parolerne fra Moskva og betragte Sovjet som deres sande fædreland.

Der skrives jævnligt om det grundlovsstridige forbud mod DKP under Besættelsen, men der hersker næppe tvivl om, konstaterer Svensson, at når partiet ikke allerede var blevet forbudt i fredstid, skyldes det kun modviljen mod at give det martyrstatus.

Carl Madsen fik hævn ved i bogen ”Flygtning 1933'” at stemple Svensson som Hitler-beundrer, en påstand uden hold i virkeligheden. Men det er ikke kun kommunismen, som Svensson har ofret sit liv på at bekæmpe. Også nazismen og den aktuelle islamisme centrifugeres gennem hans veldrejede vridemaskine og raffinerede analyseapparat.

Han kan sin historie og ikke mindst detaljerne, der gør ham til en levende encyklopædi.

Egentlig ønskede han ikke at skrive erindringer, men da han i sin alderdom udsattes for angreb for sine tidligere publikationer ”Den danske nazisme i kritisk belysning” (1934) ”Sydslesvig - Ja eller nej” (1947) og ”Sådan er kommunisterne” (1949), ændrede han standpunkt og besteg atter barrikaderne. Han følte trang til at beskytte sit eftermæle, som var lemlæstet af de nye angreb.

Bitterhed over fyring

Godt, at han følte sig udfordret, så vi fik erindringerne, der også afslører et lykkeligt familieliv i hjemmet i Haderslev, hvorfra enmandshæren Svensson støber kuglerne. Der sigtes og skydes mod de evindelige skærmydsler i DR hvor han var oppe mod københavneriet og meget andet, samt det konfliktfyldte grænseland, han er rundet af.

Man fornemmer en vis bitterhed i afsnittet om tiden som redaktør på Dannevirke, der var ramt af intriger, hvilket medførte, at talentet Svensson blev fyret og sendt ud i fire års arbejdsløshed.

Masser af personer får læst og påskrevet af den årvågne olding, men han er ikke ude i personlige hævntogter, selv om tonen kan være ubarmhjertig.

Modstanderne tages i stedet på ordet.