Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 af 6
Artiklens emner:

Amal Aden (pseud.): Se Oss

Et nødråb fra et undertrykt menneske midt i det skandinaviske samfund.

Amal Aden (pseud.):

Se Oss

Bekymringsmelding fra en ung norsksomalisk kvinne

190 sider, 262 Nkr.

Aschehoug (Norge)

Er udkommet


Bogen skildrer en 14-årig somalisk piges liv i Oslo i dag. Den giver et indblik i somaliernes liv i et skandinavisk land i dag.

Amal Adens daglige liv ligner en slavindes ufrie liv. Familien og dvs. især sige moderen kontrollerer og bestemmer livet for børnene. Også selvom pigen går i skole hver dag, og dér omgås norske jenter. Men familien forhindrer enhver nærmere kontakt med det norske samfund. Det ender med Amal Adens tvangsægteskab og derefter voldtægt som 14-årig. I Norge i år 2008. Ikke i Afrika for 100 år siden.

Amal Adens oprørshandling er efter at have gennemlevet tvangsægteskab og fået et barn at skrive denne bog som et opråb til de norske myndigheder.

Skildring af somaliere
Ifølge den somaliske selvforståelse er alle norske piger og kvinder pr. definition ludere og horer, når de går i bukser. At man generelt ikke kan stole på nordmænd, indlæres fra fødslen. Mange somaliske piger fjernes af deres forældre fra skolen og sendes hjem.

Alle de somaliske mænd tygger khat og er på overførselsindkomster.

Samtidig skal somalierne hele tiden blive flere gennem familiesammenføringer, hvortil hører fupægteskaber og fupskilsmisser på stribe. Norsk ret er rent proforma og kun et spil, der skal udøves, hvis man skal tro Amal Aden dokumentariske skildring.

Et skrig om hjælp
Bogen er et skrig om hjælp. Hvorfor er der ingen norske politikere, der gør noget?

De somaliske børn holdes i en skruestik af undertrykkende kulturelle vaner, men hverken skolen eller de sociale myndigheder tør gå offensivt ind i indvandrerkulturen. Misforstået respekt for ”kulturer” resulterer i umenneskelig undertrykkelse.

Bogen, der er skrevet under pseudonym, kunne sikkert også foregå i indvandrermiljøer i Danmark. Og det rystende er, hvordan indvandring og accept af flygtninge, som er sket af god vilje, kan resultere i dybt undertrykkende relationer i lande med grundlovssikrede friheder.

Bogen er et enestående dokument fra et undertrykt menneske midt i vores eget, skandinaviske samfund.

Anmeldelse: Jan Guillou: Ordets magt og afmagt -mit skrivende liv

27-10-2009: Hanelefanten blandt svenske bestsellerforfattere fortæller om sin karriere. Det er ind imellem ret indforstået, men også ganske underholdende. Læs artikel

Anmeldelse: Livet i over- og underverdenen

11-01-2012: Dokumentar: Tre aktuelle bøger udgør tre vidt forskellige forsøg på at vise os de verdener, som vi ikke kender - et liv langt væk fra middelstanden og dens trivialitet. Læs artikel

Anmeldelse: Lone Holm: De 5 på Lotte

20-12-2011: Det er ikke sjovt at komme på alderdomshjem, men plejehjemmet Lotte gør sit for at kaste lys over den sidste rejse. Fem beboere optræder i en ny interviewbog om plejehjemmet. Læs artikel

Anmeldelse: Lisbeth Zornig Andersen: Zornig - vrede er mit mellemnavn

14-11-2011: Er det muligt at bryde den sociale arv? I de fleste tilfælde er svaret nej, men det er lykkedes for Lisbeth Zornig Andersen. Læs artikel

Anmeldelse: Jeanette Walls: Glasslottet

31-08-2011: Trods beskrivelsen af uhyrligheder begået mod hende og hendes søskende fastholder journalisten Jeanette Walls loyaliteten over for sine forældre. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...