Alison Bechdel: Bedemandens datter - en tragikomisk familiehistorie

Alison Bechdel:

BEDEMANDENS DATTER

- en tragikomisk familiehistorie

(Fun Home: A Family Tragicomic)

Oversat af Sarah Glerup

240 sider, indb., 300 kr.

Carlsen

UDKOMMER I DAG


Skabsbøssen Bruce Bechdel lever i et kærlighedsløst ægteskab. Penge tjener han som engelsklærer på den lokale skole og som bedemand. Fritiden fylder han med litteraturklassikere og på manisk at finpudse sit victorianske træhus i en Pennsylvania-flække. 44 år gammel bliver han kørt ihjel af en lastbil.

Bruce Bechdel er far til den amerikanske tegner og forfatter Alison Bechdel (f. 1960), og deres betændte familierelation er emnet for hendes grafiske erindringer fra 2006, der nu udkommer på dansk.

Oversættelsen er god, om end titlen lidt uheldig, så lad os bruge originaltitlen, ”Fun Home”. ”Fun Home” refererer til bedemandsforretningen, som de kalder funeral home, og tillige ironisk til familiens ikke synderligt sjove hjem. Faren er nemlig en tyran, hvis kærlighed begrænser sig til æstetik, bøger og unge muskuløse mænd.

Fortjente roser

Forlaget Carlsen citerer på omslaget og i pressemeddelelsen amerikanske anmeldelser af ”Fun Home”, og begejstringen er overstrømmende. Men når man ved, hvordan forlag snedigt napper det absolut rosende og overser alt tilnærmelsesvis negativt, når der skal citeres fra anmeldelser, er der grund til mistænksomhed. Men i tilfældet ”Fun Home” viser mistænksomheden sig overflødig. Al hæderen er fortjent. ”Årets bog” i Time Magazine. ”Årets bedste skønlitterære bog” i Entertainment Weekly. ”Årets grafiske novelle” i Publisher's Weekly. ”Årtiers bedste erindringer” i The New York Times. Og så videre.

En anmelder var så fortryllet, at han kørte til Pennsylvania for at se, om byen, der er beskrevet i bogen, er virkelig. Og alt i ”Fun Home” korresponderer nøjagtigt med virkeligheden, konstaterer han.

Ord og billede

Historien, faktuelt sand eller ej, fortælles som en slags diasforevisning: Hver barndomsscene fylder kun nogle enkelte rammer, og hvert billede kommenteres med tekst i billedrammen. Ikke frit fra hukommelsen, idet Alison Bechdel rådfører sig med den dagbog, hun sirligt skrev gennem barndommen. Ingen overflødigheder i hverken ord eller streg, hvilket er en asketisk stil i skærende kontrast til farens liv, der var rigt på overflødig dekoration.

Hun drager i bogen læssevis af paralleller mellem sit familieliv og litteraturhistorien. Eksempelvis spekulerer Alison Bechdel, at faren hoppede ud foran lastbilen for at dø jævnaldrende med forfatteren F. Scott Fitzgerald. Og hun finder det påfaldende, at faren på sin dødsdag havde lagt Albert Camus-romanen ”Den lykkelige død” frit fremme. Hun håber inderligt, at farens død var en hyldest til forfatterheltene og dermed ikke resultat af, at hun to uger forinden sprang ud som lesbisk.

Så kunne man tro, at alle de finlitterære henvisninger er en omgang letkøbt litteratursnobberi, men: Spillet mellem fiktion og fakta er omdrejningspunkt i erindringerne, fordi litteraturen også i virkeligheden var eneste kommunikationsforbindelse mellem far og datter.

Grafisk novelle

”Fun Home” er det, man kalder en grafisk novelle - altså en slags tegneserie med skønlitterære ambitioner. Hovedopgaven for forfattertegneren er følgelig at skrive en tekst, der beriger billederne, og tegne billeder, der beriger teksten. Alison Bechdel sammenfletter i ”Fun Home” det allerbedste fra begge lejre.