Massevis af mord i gammelt fængsel

Årets krimimesse i Horsens gamle Statsfængsel byder på fire udenlandske stjerner og hele den danske krimielite.

Krimimessen i Horsens vokser år for år.

Antallet af besøgende er steget støt, og nu har messen udvidet antallet af scener til tre, så der i weekenden den 10.-11. april vil være endnu flere forfattere, litterater og krimifagfolk til at stille publikums trang til spænding, drab og indsigt end nogensinde før.

Hovednavne i år er cubaneren Leonardo Padura, briten Peter Robinson, svenskeren Arne Dahl og nordmanden Anne Holt, men alt, hvad der kan kravle og gå af danske krimiforfattere vil også være at finde på scenerne i det nedlagte Horsens Statsfængsel, som også byder på rundvisning i det dystre og historiske interiør.

Danske bestsellere



Årets danske bestsellerforfattere, Jussi Adler Olsen, kommer og fortæller om ”Flaskepost fra P” og Elsebeth Egholm om sin sjette roman om journalistopdageren Dicte Svendsen ”Vold og magt”.

Læsere med trang til spektakulære seriemorder-krimier kan glæde sig over, at netop dette temmelig udanske fænomen er årets tema, og det vil forfatterne Susanne Staun, Mikkel Birkegaard og Michael Katz Krefeld, som alle har udstyret deres bøger med seriemordere, diskutere om søndagen, ligesom der vil være mulighed for at høre om psykologisk gerningsmandsprofilering ved cand. psych. Annette Lauridsen.

Litterære seriemordere



Karsten Wind Meyhoff vil fortælle om litterære seriemordere og Henrik Palle og Bo Tao Michaëlis vil forelæse om ”Serialdræberens fænomenologi i poststruktruralistisk fiktionsanalyse”.

Messen byder også på overrækkelse af de litterære danske krimipriser - blandt andet prisen for årets bedste danske og udenlandske krimi, som Det Danske Kriminalakademi har kåret. Det sker lørdag.

Krimimesse

Danske forfattere:

  • Lene Kaaberbøl og Agnete Friis, Susanne Staun, Ole Clifford, Martin Jensen, Elsebeth Egholm, Ditte Birkemose, Jussi Adler-Olsen, Steen Langstrup, Lene Rikke Bresson, Morten Hesseldahl, Henning Mortensen, Michael Katz Krefeld, Mikkel Birkegaard, Leonora Christina Skov, Inger Wolf, Frank Esmann, Lotte og Søren Hammer, Julie Hastrup, Annika von Holdt, Gretelise Holm, Steen Harvig, Anna Grue og Ole Frøslev.

Udenlandske forfattere:

  • Peter James, Leonardo Padura, Richard Montanari, Arne Dahl, Carin Gerhardsen, Peter Robinson, Jógvan Isaksen, Ingrid Hedström, Anne Holt, Mari Jungstedt, Jan Costin Wagner

www.krimimessen.dk

Anmeldelse: Jussi Adler-Olsen, Elsebeth Egholm mf.: Liv for liv

11-07-2011: Seks forfattere bidrager med kriminoveller til en antologi, som kan anbefales som ferielæsning. Læs artikel

Nyhed: Gyldne laurbær til Jussi Adler-Olsen

27-01-2011: Forfatteren bag bøgerne om Carl Mørck og Afdeling Q vinder De Gyldne Laurbær. Læs artikel

Anmeldelse: Elsebeth Egholm: Liv og legeme

22-05-2008: Elsebeth Egholm dykker ned i den aktuelle debat om organdonation. Læs artikel

Anmeldelse: Elsebeth Egholm: De døde sjæles nat

27-04-2012: ”De døde sjæles nat” er både en selvstændig krimi og en historie, der fletter sig ind i Egholms produktion. Læs artikel

Anmeldelse: Harriet Bjerrum Nielsen: Skoletid

27-07-2011: Hvad foregår der egentligt i skolen? Kønsforsker Harriet Bjerrum Nielsen har fulgt en skoleklasse fra 1992-2001. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...