Nyhed: Poe-fantom slog til igen

Tre røde roser og en halvfyldt flaske cognac af den bedste.

Siden 1940'erne har en ukendt person efterladt dette på gysermesteren Edgar Allan Poes gravsted på kirkegården ved Westminster Presbyterian Church i Baltimore natten mellem den 18. og 19. januar for at markere forfatterens fødselsdag.

Dette er sket hvert eneste år i nu (mindst) 59 år - og i år var ingen undtagelse.

I nattens mulm og mørke sneg en person sig frem til Poes gravsted og efterlod roser og cognac for derefter at forsvinde igen.

Begivenheden er blevet kult og omkring 150 mennesker havde i år taget opstilling for at spotte den mystiske mand, der uden at nogen blandede sig, fik fred til at udføre sit forehavende.

I forfatterens ånd

Sagen diskuteres livligt hvert år, men ingen er - naturligvis - for alvor interesseret i at løse gåden og derved ødelægge en tradition, der synes helt i gyserforfatterens ånd.

Jeff Jerome, der er leder af Poe House og Museum i Baltimore, har overværet seancen i mange år, og han meddeler, at der heller ikke i år var efterladt en seddel.

Det var der i 1993. På en seddel stod skrevet, at nu bliver faklen givet videre. Dette satte gang i spekulationerne, og det menes, at den der første gang placerede roser og cognac, gav opgaven videre til sine sønner.

Et PR-stunt?

Dette bestrides af Sam Porpora, der er kirkehistoriker. Han hævdede nemlig sidste sommer, at det var ham, der første gang udførte den særlige gestus til Poe i begyndelsen af 1970'erne. Årsagen var, at han ønskede at få opmærksomheden rettet mod kirkegården, idet bystyret havde luftet planer om at nedlægge den.

Efter et par år droppede han idéen og en anden tog over, fortalte han.

Dette efterlader det indlysende spørgsmål: Hvordan kunne denne "anden" vide, at Porpora holdt op?

Traditionen er ældre

Museumsleder Jeff Jerome afviser Porporas historie. Efter at have forsket i sagen fastslår han, at traditionen kan føres tilbage til 1949 - og måske endda før. Han henviser blandt andet til en artikel i The Baltimore Evening Sun fra 1950, der beskæftiger sig med hvad avisen kalder den årlige tradition med cognac og roser.

I forbindelse med dette års gestus konstaterer Jeff Jerome, at det helt sikkert var den samme mand som sidste år, der huserede i nattemørket på kirkegården.

Spekulationerne fortsætter, gåden - som ingen for alvor ønsker at løse - vil forsat være et samtalemne i Baltimore og blandt Poe-læserne. Helt i forfatterens ånd...