Anmeldelse: Robert M. Edsel: Monumenternes mænd

HISTORIE

ROBERT M. EDSEL:

MONUMENTERNES MÆND

Jagten på nazisternes stjålne kunstskatte

Oversat af Ole Lindegaard Henriksen

Thaning og Appel

480 sider, 349,95 kr.

Historien om Hermann Göring og tyske nazisters systematiske tyveri af kunstskatte fra museer og samlere i de besatte lande under Anden Verdenskrig er velbeskrevet. Hvordan over 5 mio. kunstværker blev opsporet og leveret tilbage efter krigen har derimod næsten været klassificeret materiale for indviede.

Historien om jagten på ”krigskunsten” er ellers så opsigtsvækkende, at det kan undre, at først Robert M. Edsel får skattejægernes fornemme kulturhistoriske felttog sat i et selvstændigt perspektiv.

En gruppe på 354 - fortrinsvis amerikanere - virkede fra 1943 for at redde monumenter og kunstskatte fra ødelæggelse under Anden Verdenskrig. Blandt tropperne blev de undertiden kaldt ”The Venus fixers”. Mere officielt blev de tituleret ”The Monuments Men”.

65 år efter Anden Verdenskrigs afslutning giver det stadig stof til eftertanke, at også på kunstområdet var det amerikanerne, der kom europæerne til undsætning.

I 1943 tog en institution ved navn American Council of Learned Societies initiativ til at danne en gruppe tilknyttet de væbnede styrker overvejende bestående af museumsfolk og kunsthistorikere, som skulle beskytte og opspore stjålne kunstskatte. Præsident Roosevelt støttede aktivt ideen, og umiddelbart efter landgangen i 1944 i Normandiet fulgte de uniformerede skattejægere kamptropperne.

Skåret til filmmanuskript

Historien om ”kunstsamlerne” er i sig selv elementært spændende med elementer af krigshistorie og krimi forenet i sig, men det er trist, at forfatteren falder for fristelsen til populær dramatisering og litterære fif med konstrueret spændingskabende dialog.

Bogen er skrevet i et svulstigt actionsprog og virker som skåret til som et filmmanuskript eller en synopsis til en tv-serie - hvad den måske også er.

Desuden ser Edsel det tilsyneladende som sin opgave at sikre monumenternes mænd en plads i historien som helte på linje med soldaterne, der gik i land på Omaha Beach. Det er at relativere heltebegrebet - og næppe heller i pagt med titelpersonernes egne ønsker. De udførte et fremragende arbejde med afsæt i deres professionalisme, som europæernes bør være dem taknemmelige for i dag.

Det er i alle betydninger en god historie. Synd, at den er dårligt fortalt.