Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Peter Øvig Knudsen: Hippie 1. tre år og.. | bog.guide.dk

Peter Øvig Knudsen: Hippie 1. tre år og 74 dage der forandrede Danmark

En detaljeret beretning om ”Du skal ud, hvor du ikke kan bunde”- tiden.

Peter Øvig Knudsen:

Hippie 1. tre år og 74 dage der forandrede Danmark

528 sider, ill., 279 kr.

Gyldendal

Efter nazibødler og terrorister i Blekingegadebanden har succesforfatteren Peter Øvig Knudsen kastet sig over hippierne i Thylejren i 1970. I hashkulturen har han åbenbart fundet noget, som han kan identificere sig med, for i modsætning til de tidligere bøger er dette nærmest et pr-fremstød.

Noget tyder på, at han ønsker en revitalisering af de selvrealiseringskræfter og frigørelsestendenser, der manifesterede sig i disse få, hektiske år, da der var »plads til tosserne«, som Kim Larsen citeres for.

Vi får 1) den trykte bog, hvoraf disse godt 500 sider kun udgør første del, 2) en lydbog med og uden underlægningsmusik af en musiker fra dengang, Tømrer-Claus, 3) en cd med ”HippieHits”, som det såkaldte Hippieselskab - Peter Øvig og forretningspartnere - har produceret og 4) App-udgaver til brug for iPhone og iPad. Endelig er der en forretningspræget hjemmeside for projektet.

Igangsætterne


Øvig demonstrerer sig her som en iværksætter på linje med dem, som huserede dengang, og som han dyrker i denne bog - dem, som trods alle hashtåger og lsd-ture formåede at sætte ting i gang især til egen nytte - herunder altså Thylejren, hvor nogle tusinde forhåbningsfulde unge i et par sommermåneder af 1970 slog telt op for at dyrke fællesskabet omkring den individuelle frigørelse.

Øvig Knudsen får det til at se ud, som var det hippierne, der drev hele frigørelses- og opløsningsprocessen. Han vil også gerne have os til at tro, at Thylejren er en stor begivenhed i danmarkshistorien. Det er den ikke. Den er en parentes, omend en symptomatisk parentes.

Nej, hippierne var et produkt af noget bredere i kulturen, som vi i almindelighed hentyder til, når vi slår ud med hånden og siger »60'erne«. Efter de noget stramme 50'ere slog autoritetstabet efter det 20. århundredes store kulturelle katastrofer for alvor igennem - alt det, der gik galt for Vesten mellem 1914 og 1945. Der går en lige linje tilbage fra 60'ernes frigørelsesraseri til 20'ernes tyske ekspressionisme og dadaisme i snævrere kredse. Det var så at sige kimen.

I 60'erne var det, som om en dæmning brast, og hippierne var blandt de første, der kom væltende ud. Der bredte sig en forestilling om, at hvis man gerne ville komme hinanden mere ved, måtte man se at blive afhæmmet.

Og det skulle forstås alvorligt. Ville man være hip eller progressiv, og det ville mange, måtte man hænge på. Der herskede i visse kredse en radikaliseringstvang, hvor denne uges meriter var vand ved siden af næste uges.

Og så er det lige meget, om vi taler om musik, tøj, sex, stoffer eller politik.

Man skulle prøve det hele, det var med stoffer som med vinterbadning: Den, der kommer sidst i, er en tøsedreng.

Bogens styrke er, at den går i bittesmå detaljer med det hele. Det er måske også i længden dens svaghed. Øvig Knudsen går angiveligt efter den gode historie, men man fornemmer en vis rådvildhed om, hvor den gode historie ligger, hvilket giver sig udslag i, at alle tangenter tages.

Alt er med, herunder især skandalerne og de saftige historier.

I længden bliver man slidt op af detaljerne, men det er stedvist meget underholdende.



Begyndende opløsning


Thylejren 1970 var i den fase, hvor ”bevægelsen” begyndte at gå op i limningen, før den for alvor væltede i grøften. Woodstock- festivalen var det direkte forbillede, men Altamont, hvor tingene gik galt, havde også fundet sted. Efter Thylejren kom verdensbankdemonstrationen, hvor det ikke var sjovt længere.

Øvig Knudsen er ikke særlig interesseret i holdningerne i det, der dengang meget præcist hed det omgivende samfund.

Heller ikke i den menige Thylejr-deltager. Det er alfahannerne, det drejer sig om, de magtmennesker, som ikke mindst havde egne mål for øje. Dyne-Larsen gjorde nogle af sine første forretninger her.

Og det er nok rigtigt set af Øvig, for under overfladen af fællesskabsrøgelse og al snak om det totale basisdemokrati var det noget af et darwinistisk foretagende, hvor de stærkere overlevede og de svagere druknede.

Thylejren var et freakshow - »som en zoo«, sagde en besøgende - der fandt sted, lige før pigerne på venstrefløjen lugtede lunten og lukkede ned for den gratis sex. Det var stadig drengene, der førte an, her især illustreret ved de to anarkistiske døgenigte Henning Prins - ”kongen af Thylejren” - og hans tro væbner, Leif Varmark. Øvig beundrer dem tilsyneladende umådeligt. Ham om det.



Slangen i Paradis


De er hans væsentligste kilder, men desværre kan de ikke huske så godt længere.

Det tvivlsomme paradis var komplet med egen slange - Peter Louis-Jensen. Han kommer især til at folde sig ud i andet bind om den famøse besættelsen af Hjardemål Kirke. Første bind slutter med en veritabel cliffhanger. Perversiteterne vil ingen ende tage.

Lydbogen er læst af forfatteren på et Gentofte-aarhusiansk, hvis udtrukne vokaler i længden godt kan virke noget enerverende. Tømrer-Claus' underlægningsmusik er mest jingler, tapetmusik, men man kan vælge den fra. Og cd'en med ”HippieHits” er med Steppeulvene, Gasolin, Skousen & Ingemann og alle de andre.

Det handlede dengang mindre om, hvorvidt man kunne spille, end om man ville spille. Senere i 1970'erne blev teknikken bedre, men der var en grund til, at vi var mange, der valgte den danske musik fra til fordel for den udefra. Hvad der især stikker i ørerne i dag er patos'en - ”I Kan Ikke Slå Os Ihjel”! Gudfaderbevares.

Øvig kalder sig dokumentarist, og det er meget præcist.

Men bag dokumentarismen er der en subjektiv holdning, som han ikke forholder sig selvkritisk til. Han synes bare, at det var en fed tid, som vi godt kan savne i dag. Det er en tvivlsom sandhed. Der var desværre meget værdifuldt, der røg ud med badevandet.

Nyhed: Succesforfatter skriver om hippier

04-03-2011: Peter Øvig Knudsen er efter fire års arbejde klar med et tobindsværk om hippiebevægelsen. Læs artikel

Anmeldelse af Peter Øvig Knudsen - Nakkeskuddet - og andre historier om at beskrive virkeligheden

08-05-2014: Dokumentarisme: Det ellers læseværdige kig ind i Peter Øvig Knudsens værksted bliver lejlighedsvist navlepillende og selektivt. Læs artikel

Anmeldelse: Peter Øvig Knudsen: Blekingegadebanden 2 - den hårde kerne

31-10-2007: Andet bind af Peter Øvig Knudsens blændende fortalte storværk om Blekingegadebanden handler navnlig om politiarbejdet i forbindelse med bandens 1980'er-forbrydelser - og om, at den muligvis kunne have været stoppet, længe før den blev. Læs artikel

Anmeldelse: Gellert Tamas: Lasermanden. En racist ser rødt

16-02-2007: Beretningen om manden, der stod bag 11 attentater mod indvandrere i Sverige, er spændende nok, men garneret med mere lommepsykologi og gymnasial selvtilfredshed, end godt er. Læs artikel

Anmeldelse af Puk Damsgaard - Hvor solen græder. En fortælling fra Syrien

25-10-2014: Puk Damsgaard har oplevet krigen i Syrien på nærmeste hold og beretter illusionsløst og informativt om sine oplevelser og menneskeskæbner. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...