Anmeldelse: Ehrhorn-Hummerston: Nordøstgrøndland Ekspedition 2011

Kulturhistoriebog

Ehrhorn-Hummerston:

Nordøstgrøndland Ekspedition 2011

196 sider, ill., 400 kr.

Forlaget Ehrhorn Hummerston

Traditionen tro kan en videnskabelig ekspedition til Grønland ikke gennemføres uden kunstnerisk deltagelse. Sådan var det også med Nordøstgrønland Ekspeditionen 2011 til den enorme nationalparks fjordsystem, hvor der over tre omgange med skiftende besætninger blev målt, vejet, tegnet, fotograferet og indhentet prøver til senere bearbejdelse.

Opgørelsen af dagens dont og det kammeratlige samvær blev afviklet på bramsejlsskonnerten ”Activ” under den fuldbefarne kaptajn og ekspeditionsleder Jonas Bergsøes kommando.

I klemme i koøje

Med over 200.000 sømil på verdenshavene transporterede han deltagerne til det forjættede landskab. For nogle var der tale om det første berusende stævnemøde og for andre et rørende gensyn.

Således genoplevede forfatteren Jørn Riel Ella Ø, hvor han opholdt sig for 60 år siden og fik inspiration til sine berømte skrøner. Som kvittering for gensynet offentliggjorde han en ny om grønlænderpigen Abelone, der sidder fast i koøjet i forsøget på at komme ind til Anton og først slipper fri ved hjælp af styrmandens konsistensfedt.

Også Jørn Riels hustegner, franskmanden Hervé Tanquerelle, var påmønstret og oplevede for første gang de lokaliteter, som satte en skrivedjævel i Riel.

Kunstneren Per Kirkeby, uddannet geolog, har deltaget i adskillige ekspeditioner i Grønland og nød det kollegiale fællesskab, mens fagfællen Minik Rosing, der har fundet de tidligste tegn på liv på kloden, fortsatte sine undersøgelser.

Ypperlige tekster

I det hele taget var det videnskabelige felt bredt. Arkæologien spillede en stor rolle.

Arkitekturen lod sig repræsentere af den internationale komet Bjarke Ingels, som suger næring fra Grønlands majestætiske natur, og en anden stjerne, den farveglade kunstner Tal R's værker afslører ved deres koloristiske afdæmpethed en ydmyg holdning over for det storladne sceneri nord for polarcirklen.

Kokke med nok så mange huer vil give flere dåser kaviar for at få del i skibskokken Bo Fyllgrafs råvarer i ishavet.

Det foreliggende værk er ikke - og heldigvis - en logbog med neutrale optegnelser som en politirapport. Det ånder af liv og giver en ganske god fornemmelse af livet om bord og missionen i land. Styrmanden Simon Rubaudos tekster befinder sig i den ypperste klasse, fordi de er skrevet med poetisk nerve, klogskab og som resultat af en fantastisk iagttagelsesevne.

De skriftlige vidnesbyrd i hvert togt ledsages af spændende fotos, og den eksklusive kreds af deltagere deler generøst ud af oplevelserne, så misundelsen langsomt sniger sig ind på læseren og hvisker: Bare det var mig!