Henry M. Stanley: Hvordan jeg fandt Livingstone

HENRY M. STANLEY:

HVORDAN JEG FANDT LIVINGSTONE

Oversat af Otto Irminger og Jonathan Kobylecki.

439 sider, illustreret, 395 kr. (vejl.)

Rosenkilde

Er udkommet

»Dr. Livingstone, formoder jeg?« - Dr. Livingstone, I presume? - disse nu bevingede ord, blev ifølge den britisk-amerikanske journalist og opdagelsesrejsende Henry Morton Stanley sagt i Ujiji ved Tanganika søen i Østafrika den 10. november 1871.

Her mødtes Stanley nemlig efter en træls, farlig og langsommelig gåtur helt fra Zanzibar ved kysten med Livingstone - skotsk missionær og opdagelsesrejsende med flere bøger bag sig. Alle troede på det tidspunkt, at Livingstone var død.

Stanley, journalist ved verdens største dagblad New York Herald (i dag lever det som International Herald Tribune), modtog på et hotel i Madrid af avisens almægtige p.t. sengeliggende ejer, Gordon Bennett, ordre til at drage til Afrika:

»Hæv et tusind pund, og når de er brugt, hæv tusind til og bliv sådan ved. Men find Livingstone!«

Underforstået: Og skriv på turen nogle underholdende sællerthistorier til The Heralds forside!

Læsere fik del i eventyret

Det sidste gjorde Stanley faktisk, for han sendte sine artikler med bud gennem junglen, samtidig med rejsen med en stor flok bærere og æsler. Ind imellem fik han tilmed til gengæld en stak eksemplarer af avisen sendt efter sig. Længe før e-mailens tid.

Stanleys bog, der hermed for anden gang siden 1872 foreligger på dansk i historikeren Jonathan Kobyleckis udmærkede modernisering af den oprindelige oversættelse, lægger sig angiveligt op ad Stanleys egen tekst skrevet lige efter hans hjemkomst. Den nu foreliggende bog indeholder også de oprindelige (tilsyneladende anonyme) tegninger fra turen.

Hermed indbydes læserne til at tage del i eventyret, for Herald-journalisten er en fortræffelig skribent og fortæller, og han skildrer med mange farverige detaljer både stederne og menneskene (samt dyrene), han mødte på sin vej.

Smukt billede af manden

Han fortæller naturligvis også indirekte om sig selv, så læseren får et levende indtryk af en gavmild ekspeditionsleder, der også var både krævende og brutal i sin behandling af den mildt sagt brogede flok, som han havde hyret til turen.

Men ikke mindst giver han et smukt billede af det gode menneske, David Livingstone.

Meget forståeligt hakker Stanley ind imellem på ”lænestolsgeograferne” i London, som længe nægtede at anerkende hans indsats. Og han går naturligvis også i klinch med Heralds konkurrenter, der blev ved med at kalde Stanleys artikler ”en myte”.

Både geografer og pressefolk måtte til sidst bøje sig.

Her er i hvert fald gaven til drenge (måske også piger) i alle aldre.

Synd bare, at forlaget ikke har forsynet bogen med et læseligt kort over Stanleys rute.