Flemming Brandrup:
FEJDEN OM YMERBRØNDEN
Billedhuggeren Kai Nielsens Ymerbrønd I Faaborg
Optakten, modtagelsen og kunstfejden, 1913
145 sider, ill., 125 kr.
Faaborg Museum
Det var før Freddies utugtige udfordringer, rindalisme og hesteofringer. Det var, før Robert Jacobsens skulptur i Esbjerg medførte læserbrevsforstoppelse i de lokale aviser, og før den moderne kunst virkelig gav anledning til forargelse, fordi værkerne - groft sagt - enten ikke lignede, eller de dyrkede drifterne.
Pensioneret overlæge, dr.med. Flemming Brandrups bog om den heftige kunstnerfejde i 1913, da lillebyen Faaborg blev delt i to lejre over mæcenen Mads Rasmussens foræring af billedhuggeren Kai Nielsens monumentale skulptur Ymerbrønden, er spændende læsning.
Bogen, der udsendes i forbindelse med Faaborg Museums 100-årsfødselsdag, skildrer dels forløberen for den tilsyneladende evige debat om lanceringen af et værk i det offentlige rum, spejler dels præcis tidsånden. Konfrontationen mellem smagsdommerne og folket eksisterede, før Peter Rindal og Anders Fogh Rasmussen med forskellige motiver og med et halvt århundredes mellemrum kaldte til kamp mod dét, som de mente var det indspiste parnas.
Flemming Brandrup noterer, at den daværende debat var hidsig og kun blev afbrudt i de 14 dage, da landet sørgede over den store togulykke i Bramming, hvor bl.a. den socialdemokratiske agitator Peter Sabroe omkom. Bogen rummer desuden samtlige indlæg pro et contra kunstværket, offentliggjort i de lokale aviser, hvor tonen var karsk med perfide finter, samt en oversigt over 10 kardinalpersoner i striden.
Mange kombattanter, der var imod opstillingen, hæftede sig ved skulpturens udfordrende sanselighed, nøgenhed og maskulinitet, som kom til skue i fortolkningen af urjætten Ymer og urkoen Audhumbla, den nordiske mytologis første levende. Ymer fik næring af fire mælkefloder, der strømmede fra koens yver. Koen slikkede de salte, rimslåede stene, så drengen Bure voksede ud af stenen og blev stamfar til aserne Odin, Vile og Ve.
Et par eksempler fra debatten:
»Et storslået Monument som Ymer hører nu en Gang ikke hjemme paa en lille idyllisk Provinsbys Torv, der passer en antik Vandpost bedre.«
»Men baade det Blæk, som Faaborg-Sufragetterne i Aviserne udgyder over Giveren, og det, de hælder paa Brønden, vil nok vise sig at være lige saa spildt som deres engelske Medsøstres.« (en henvisning til hysteriske kvinder, som »I England for Tiden gør sig saa bemærket ved at hælde Blæk i Postkasserne«)
Endelig beretter forfatteren veloplagt og kyndigt om Ymerbrøndens tilblivelse - Kai Nielsens ungdomsarbejde, som blev et hovedværk i hans og dansk kunst. Mads Rasmussen nøjedes ikke med at betale for Ymerbrønden - 300.000 kr. omregnet til nutidens valuta - men erhvervede også Kai Nielsens ”Marmorpigen” til det nyoprettede Faaborg Museum.



