Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Åsne Seierstad - En af os... | bog.guide.dk

Den naragtige massemorder

Anmeldelse: Åsne Seierstads grundige og romanlignende beretning om Breivik og hans ofre udstiller mest af alt misforholdet mellem en narcissists megalomane fantasier og den ufattelige tragedie, som blev deres konsekvens.

Samfund
Åsne Seierstad
EN AF OS – EN FORTÆLLING OM NORGE, UTØYA OG ANDERS BREIVIK

Oversat af Jakob Levinsen

512 sider, 299,95 kroner

Er udkommet

Gyldendal


B97609478Z.1_20140329161927_000+GFRBL74F.2-0.jpg

Selv om det blot skyldes alfabetets indretning, er det sært passende, at første værk på litteraturlisten i Åsne Seierstads bog om Anders Behring Breiviks forbrydelser og ofre er Hannah Arendts ”Eichmann i Jerusalem – en rapport om ondskabens banalitet”. Arendt og Seierstad har i deres forbryderportrætter nemlig noget tilfælles.

Trods den store forskel mellem den distancerede nazibureaukrat og embedsmand Adolf Eichmann, der på afstand og med koldt overblik dirigerede transporten af Europas jøder til gaskamrene, og nordmanden, der i 2011 bombede regeringskvarteret i Oslo og på klos hold myrdede 67 personer, overvejende teenagere, på Utøya, er der én iøjnefaldende lighed: Det enorme misforhold mellem de banale og ligegyldige gerningsmænd og de forbrydelser, der som det eneste sikrede dem samtidens og historikernes opmærksomhed.

En patologisk løgner

I modsætning til Aage Storm Borchgrevinks mere analytiske bog ”En norsk tragedie” forsøger Seierstad ikke at drage konklusioner om Breiviks psykologiske motivation. Hun fremlægger i stedet fakta om hans liv, gerninger og egne udsagn.

Ikke desto mindre tegner bogen et billede af en mand, der frem for alt stræbte efter at være en beundret insider med succes og derfor løj sig bedre, end han var. På grund af dette endte han som en fiasko og blev udstødt af dem, hvis accept han så desperat anglede efter. Det skete i graffitimiljøet i hans ungdom, i Fremskrittspartiet og blandt de islamkritiske bloggere, som han ønskede at imponere.

Symptomatisk nok fik han en smule held med sin erhvervskarriere ved at sælge falske universitetsdiplomer. At udgive sig for noget, man ikke er, vidste Brevik trods alt noget om.

Parallelt med Breiviks livsforløb udfoldes historien om nogle af de unge ofre fra fødsel til endeligt. Det er nænsomt, grundigt og respektfuldt journalistisk håndværk, hvor en række unge mennesker med oprindelse i og uden for Norge bliver portrætteret som fuldtonede mennesker og ikke de endimensionelle glansbilleder, som posthume beskrivelser af alt for tidligt døde tit ender som.

Bogens fokus på forløbet efter massakren er lige så indfølende og velbeskrevet, som det er følelsesmæssigt knusende. Seierstad udstiller morderens rablen om fiktive netværk af antimuslimer i Vesteuropa og krav om halalfri mad i fængslet efter arrestationen for derefter at skildre, hvordan forældre og søskende erkender det tab, der ikke kan erkendes. Kontrasten mellem vrangforestillingernes idioti og konsekvenserne af selvsamme afliver effektivt enhver forestilling om, at en enorm tragedie må have en udløsende faktor af tilsvarende episke dimensioner.

Selv om der så afgjort intet komisk er ved Breiviks forbrydelser, fremstår han uvægerligt som en komisk og naragtigt selvoptaget og -overvurderende karakter, der kun havde succes med én ting: at lave en bombe og skyde forsvarsløse teenagere.

Grænseoverskridende

Når det kommer til selve drabene, er bogen præget af et grænseoverskridende detaljeniveau. Det virker overflødigt; de fleste kan godt forestille sig, hvad der sker, når man skyder mennesker på nært hold, uden retsmedicinske detaljer om kuglers passage rundt i kroppen og knuste kranier. Især fordi Seierstad til overmål formår at formidle tragedien i al dens gru uden sådanne virkemidler.

Som her, hvor hun beretter om den første aften på øen efter massakren:

»Over øen lød der forskellige melodier. Begyndelsen på en symfoni, en sang med Bieber, kendingsmelodien til Sopranos eller bare standardringetoner. Mange af telefonerne var sat på lydløs. For deres ejere havde prøvet at gemme sig og ville ikke forrådes af deres ringetoner. Nu lyste telefonerne stumme op i mørket. Nogle af dem gennem et uldtæppe, i en lomme eller i en stivnet hånd. Det var opringninger, som aldrig ville blive besvaret. Kun de politifolk, som var sat til at våge over de døde, kunne høre melodierne og se displayene, mens de lyste op igen og igen.

Mor

Mor

Mor

Mor

Indtil batterierne gav op, et efter et.«

De ubærlige minutter

Anmeldelse: Åsne Seierstad: Englen i Groznyj

30-01-2008: Journalistik eller litteratur: Åsne Seierstads bog er en forrygende flot fortælling, som ikke lader nogen uberørt, men desværre ved man ikke, om man skal tro på den. Læs artikel

Anmeldelse: Gellert Tamas: Lasermanden. En racist ser rødt

16-02-2007: Beretningen om manden, der stod bag 11 attentater mod indvandrere i Sverige, er spændende nok, men garneret med mere lommepsykologi og gymnasial selvtilfredshed, end godt er. Læs artikel

Anmeldelse af Mette Holm - Dagbog fra Beijing – 25 år senere. Hvor gik kineserne hen

09-07-2014: Den opdaterede nyudgave af Mette Holms dagbog fra Beijing er uundværlig læsning for enhver, der ønsker at blive klogere på Riget i Midten. Læs artikel

Anmeldelse af Ole Rasmussen - Svend! Hvor har du gjort af mine trusser

13-05-2014: En velplukket buket af gamle kontaktannoncer, bekendtgørelser og reklamer er både underholdende og lejlighedsvist rørende. Læs artikel

Anmeldelse: Winni Østergaard: Til deres dages ende

20-06-2012: Bogen er afslutningen på det dokumentariske værk om Helvig fra Thy. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...