Anmeldelse:
Anmeldelse: 1 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Yoko Ono - Agern | bog.guide.dk

Anmeldelse af Yoko Ono - Agern

Yoko Onos nye digtsamling er en sørgelig oplevelse. Borte er Fluxus-bevægelsens stærke billedkraft og innovation, tilbage står en umorsom og banal newage-prædiken.

DIGTE
YOKO ONO
AGERN
216 sider, 199 kr.
Illustreret af forfatteren
Lemuel Books
Er udkommet
 

B97217165Z.1_20130622174016_000+GLT529AB.1-0.jpgLigesom en del andre med løs eller fast tilknytning til tressernes dominerende avantgardebevægelse Fluxus har Yoko Ono taget udgangspunkt i kompositionsmusik (særligt John Cages), og derfra bevæget sig ud i alle afkroge af de tilgængelige udtryksmuligheder. Således har hun skabt hovedværker, som må betegnes som nogle af de mest indflydelsesrige i det tyvende århundredes sidste halvdel inden for både performance, video- og installationskunst. Også som forfatter har hun gjort sig gældende. Skriftværket ”Grapefruit” (endelig udgave 1970) bliver på bagsiden af min engelske-svenske udgivelse fra 2001 betegnet som en klassiker inden for den konceptuelle, visionære kunst, og det er ingen overdrivelse. Derfor er det vel en sensation, når Yoko Ono nu udgiver efterfølgeren ”Agern”.

Men der er både kvalitets- og væsensforskel. Mens ”Grapefruit” består af instruktioner til kunst, der ligesom et partitur er nedskrevet for senere realisering, og er inddelt i afsnit med overskrifterne Musik, Maleri, Event, Poesi, Objekt, Film, Dans, Arkitektur m.m., så er ærindet i Agern et andet. Man aner det allerede gennem overskrifterne: Himmel, Jord, By, Forbindelser, Se, Rum, Rengøring (i betydningen renselse), Lyd, Dans, Liv, Ønske, Spørgeskema, Quiz, Afsløringer, Slutstykke.

Kunsten er forladt

Der er er nogle sammenfald, også i de enkelte tekster, og nogle få er direkte afskrifter fra forgængeren, dog typisk med en variation eller en mindre tilføjelse. Men kunsten er forladt. I stedet består ”Agern” mestendels af tekster, der instruerer til healing af dig og jorden. »Jeg planter bare frøene. Hav det sjovt,« som Yoko Ono skriver i introduktionen. Men det er ikke sjovt. Her er ”Jord del lX” i sin banale helhed:

»Jorden er som den ven,/ du har udnyttet og glemt.// Bed om tilgivelse.// Fortæl Jorden, hvor meget du holder af hende./ Fortæl Jorden, hvor smuk hun er./ Fortæl Jorden, at du elsker hende.«

Den innovation, forestillingsevne og billedkraft, som kunne rive kunstinstitutionens vægge ned for 40-50 år siden, er helt og aldeles forduftet og erstattet med docerende, dogmatisk newage. Det handler om ”delfiner dansende på himlen”, pseudovidenskab (hukommelsesgenerne i dna'et, lysår som en tidsangivelse, energilære), reinkarnation og ideen om den kommende verden. »Ondskab er forkludret energi, og den næres af din støtte./ Lad være med at give den næring./ Og den vil ødelægge sig selv./ Uddel lys. Og den vil holde op med at eksistere,« som det hedder i ”Afsløringer”.

Er det her virkelig konsekvensen, når den nærværsmetafysik, der omgærdede Fluxus, slipper sin forankring i både tænkning og kunsttradition? I så fald kan ”Agern” tjene som en advarsel for os beundrere af Yoko Ono. Yoko Ono Style

Anmeldelse af Caspar Eric - 7/11

26-08-2014: Caspar Eric er ikke den typiske selvfede KUA-knægt med Adorno-citater i ærmet. Hans digterdebut ”7/11” leger med hashtags, instagram og chatsprog, og det er på én gang skabagtigt og interessant. Læs artikel

Anmeldelse af Pia Juul - Avancular onkelagtige tekster

25-08-2014: Pia Juul er en klippe af papir. Hendes nye digte er anfægtende, morsomme, kokette og uafviselige. Læs artikel

Anmeldelse af Lea Marie Løppenthin - nervernes adresse

05-07-2014: Med småt: Lea Marie Løppenthins debutdigte er, når de hæver sig over det banale, små raffinerede størrelser. Læs artikel

Anmeldelse af Eske K. Mathiesen - Udvalgte digte 1975-2013

06-05-2014: Naturflipperen Eske K. Mathiesen har en enestående fornemmelse for skarnbasser, lærker og andre vigtige skabninger. Nyt, charmende udvalg af hans naturdigte. Læs artikel

Anmeldelse af Kristian Leth - Før og efter videnskab

08-04-2014: I sine nye digte er Kristian Leth på farten med de melankolske briller på næsen. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...