Digte Viggo Madsen: Virkeligheden kommer til byen

Viggo Madsen:

Virkeligheden kommer til byen

69 sider, 169 kr.

Hovedland

Er udkommet

»hvilken rigdom! Alle de/ chancer man er gået glip af!« Underlig måde at sige det på, ikke?

I normal dansk bevidsthed vil man ikke bruge ordet rigdom om muligheder, der er tabte. Det gør Viggo Madsen, og på den måde tvister han gængse måder at tænke på.

Det er ikke noget tilfælde, at flere af digtene drejer om muligheder og længsler, som kan gå flere veje: »en længsel så stor/ som den druknedes livslange kamp/ for at komme op til overfladen - / den dag man kommer op, helt op/ vil man kunne gå på vandet.« Hvad der som bekendt ikke er ret mange, der evner. Bort set fra dem, der taler metaforisk.

Stresslignende
Viggo Madsen vil være dynamisk. Impulsiv, i gang. Man får nærmest stress af at høre programmet: »jeg tænker på alt det, jeg skal gøre - alt det,/ jeg skal have gjort, det er ikke så lidt, vi taler om/ jeg går rundt hele dagen og forestiller mig alt det/ som mangler, det som skriger efter at blive udført/ det er ikke så lidt.«

Holder det aldrig op? Viggo Madsen er en kværner.

Ned i møllen hældes alverdens ting og sager. Mareridt, banale hverdagsfænomener, højtflyvende tanker, småsnak. Der er som en beslægtet digter, Peter Laugesen, plads til det skødesløse og det komprimerede, det tætte og det pjattede. Der filosoferes, og der slås ud til højre og venstre.

Samfundskritikken, eller blot ubehaget ved det givne, formuleres af og til med en vældig intellektuel distance: »mænd og kvinder/ indlejret i deres kød, beruset af deres blod/ opfyldt af længsler, i deres drifters vold/ afmægtige fanger i strukturer de ikke forstår.«

Er det virkeligheden, der her melder sig, begrebet og fattet? Det skulle man tro, men selv samme digt går til slut ud af en anden tangent, når en mand på en bænk erklærer, at han ikke tror et hammerslag på forskelle: »konformiteten er jo i forvejen kvælende.«

Det sidste er et rigtigt digterudsagn. En abstrakt flothed, som savner begrundelse. Nogle af de andre digte er små eksempler på, hvorfor det kan være rigtigt at sige sådan. Andre er og bliver tom snak.